Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Modeuge

CIFF flytter vinterens børnetøjsmesse

CIFF Kids skal ikke foregå samtidig med voksenmessen i vinteren 2015. Børnemessen flytter desuden fra Bella Center til Forum Copenhagen.
CIFF Kids skal ikke foregå samtidig med voksenmessen i vinteren 2015. Børnemessen flytter desuden fra Bella Center til Forum Copenhagen.

Tiden er ved at løbe fra traditionen om at CIFF KIDS skal følge CIFF og Copenhagen Fashion Week og derfor flytter CIFF KIDS i 2015 ud af Bella Center og indtager lokalerne i Forum Copenhagen med selvstændige datoer fra søndag den 25. – 27. januar 2015. Det skriver CIFF i en pressemeddelelse til FashionForum.

”…det er vigtigt, at vi forsat sikrer positiv vækst for udstillerne. Ved at frigøre CIFF KIDS fra CIFF får vi mulighed for at skabe det helt rigtige univers for børnebrands og udvikle nye spændende tiltag” siger Kristian W. Andersen, Fashion & Design Director CIFF/CIFF Kids i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Her er CIFFs endelige messedatoer

CIFF skriver, at ideen om at løsrive børnetøjsmessen fra CIFF fået en positiv modtagelse blandt udstillerne og indkøberne, som ser frem til en mere personlig messe i et ”ultimativt børneunivers”.

”CIFF KIDS messen har aldrig ligget helt optimalt for børnebranchen i forhold til de internationale messer og nu får vi mulighed for at tilgodese dette samtidig med, at vi vil introducere et nyt visuelt koncept af internationalt format,” siger Kristian W. Andersen i pressemeddelelsen.