Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Modeuge

Brancheorganisationer slår ring om modeugen

Modebranchens organisationer står sammen omkring udviklingen og afviklingen af Copenhagen Fashion Week, uanset hvad der måtte være af uenigheder mellem de private, københavnske messeaktører.
Modebranchens organisationer står sammen omkring udviklingen og afviklingen af Copenhagen Fashion Week, uanset hvad der måtte være af uenigheder mellem de private, københavnske messeaktører.

Det har vakt opsigt – også udenfor mode og tekstilbranchen – at det har taget tid og tilsyneladende været forbundet med vanskeligheder at nå til enighed om, hvilke datoer vintermesserne 2015 skulle afholdes.

Nu slår modebranchens organisationer imidlertid fast, at der ingen slinger i valsen er fra deres side: DM&T, Wear og DAFI vil gøre, hvad de kan for at arbejde for en velfungerende Copenhagen Fashion Week.

LÆS OGSÅ: “Bella Center truer messearrangører med sagsanlæg”

I en fælles udtalelse til Berlingske Tidende siger Thomas Klausen fra Dansk Mode og Textil (DM&T), Torben Rosenstock fra Wear og Eva Kruse fra Danish Fashion Institute (DAFI), at de tre stærke organisationer hverken kan eller vil blande sig i private aktørers stridigheder med hinanden:

“Som organisationer slår vi i fællesskab ring om branchen og arbejder målrettet fremad mod at sikre størst mulig fælles fodslag til den kommende modeuge og fremover,” siger de tre organisationstopprofiler til avisen.

LÆS OGSÅ: ” Utzon: København kan ikke bære otte messedage”

Der er dog på ingen måde tale om, at Dansk Mode & Textil, Wear og Danish Fashion Institute smækker med døren overfor de private messeaktører. Tværtimod rækker organisationerne hånden frem til dem – og alle, der arbejder konstruktivt for modeugen i København:

“Vi vil samarbejde med samtlige aktører, der er interesserede i at bidrage positivt og professionelt til udviklingen og afviklingen af Copenhagen Fashion Week,” slår Thomas Klausen, Torben Rosenstock og Eva Kruse fast.

CIFF meldte torsdag officielt ud, at de afholder modemesse fra 1. til 4. februar 2015.