Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Ny eksportaftale mellem EU og Canada på vej

Bliv klogere på, hvad den nye frihandelsaftale mellem EU og Canada betyder for netop din virksomheds eksport over Atlanten.
Bliv klogere på, hvad den nye frihandelsaftale mellem EU og Canada betyder for netop din virksomheds eksport over Atlanten.

Efter fire års forhandlinger blev der for lige knap et år siden indgået en politisk aftale om, at alle europæiskproducerede varer, der handles mellem mellem EU og Canada, fritages for told. Nu er der givet håndtryk og den endelige tekst til frihandelsaftalen ligger klar. Men hvad betyder det for din virksomheds eksport?

Det gav Michael Hillmose, som er international chef i Dansk Mode & Textil, en forklaring på til et seminar om det danske eksportfremstød i Canada, der begynder nu.

I dag eksporterer Danmark tekstiler til Canada for omkring 60 millioner kroner og hovedparten af alle tekstiler bliver pålagt 18 procent told. Nu kan en stor del af den danske modebranche se frem til at slippe for en ekstra toldudgift på kontoen, såfremt de varer, der skal eksporteres, har oprindelse i Europa.

Den nye frihandelsaftale kræver også, at tekstilerne skal efterleve en række standarder, der er sat af Textile Labeling Act, som er en lov om mærkning, salg, import og reklame af tekstiler, der tilgodeser forbrugeren.

1. Det er op til brandet selv, hvorvidt man ønsker at oplyse vaskeanvisning og størrelsesmærkning, hvorimod oprindelsesland, fibersammensætning og forhandleridentifikation er obligatorisk.

2. Mærkning skal stå på både engelsk og fransk.

3. I forhold til brandsikkerhed gælder helt særlige regler for både børnetøj, sengetøj, soveposer, tæpper, puder osv.

4. Det er vigtigt at sikre sig trademark, før man eksporterer.

De nye toldregler forventes tidligst at træde i kraft første halvdel af 2016: Toldfritagelsen forløber i første omgang over en syvårig periode.