Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed, Indland

Workshop om fremtidens genbrug af tekstiler

Nordisk Ministerråd inviterer til workshop i København – temaet er fremtiden inden for genanvendelse af tøj og tekstiler.
Nordisk Ministerråd inviterer til workshop i København – temaet er fremtiden inden for genanvendelse af tøj og tekstiler.

Danmarks miljøminister Kirsten Brosbøl (S) samt nogle af Nordens førende forskere inden for genanvendelse af tekstilaffald er blandt talerne i København den 8. oktober.

The Nordic Waste Group (NAG), The Sustainable Fashion Academy og en række partnere, der blandt andre tæller Lund Universitet og det svenske miljøinstitut er arrangører af en workshop, som foregår i regi af Nordisk Ministerråd.

LÆS OGSÅ: ”Kering vinder årets GLASA-pris i København”

Workshoppen er den anden af to (den første blev afholdt i 2013), og har ifølge Nordisk Ministerråd til formål:

”at inddrage interessenter fra forskellige dele af tekstil-værdikæden, skabe en platform for dialog mellem projekter og interessenter og præsentere konklusioner og anbefalinger. I den anden workshop er det centrale emne, hvordan anbefalinger kan implementeres på tværs af de nordiske lande.”

LÆS OGSÅ: ”Bæredygtig shopping er mere end blot grønne materialer”

Dagen vil blandt andet byde på en præsentation af den nye forskning på området, paneldiskussioner af mulige fremtidige tiltag samt breakout sessions med forskellige temaer.

Workshoppen bliver afholdt onsdag den 8. oktober (kl. 8.30-17.00) på Nordatlantens Brygge. Arrangementet er åbent for alle, men der er et begrænset antal pladser, og i tilfælde af overbooking vil arrangørerne prioritere værdikæden samt den nordiske repræsentation.

Hvis man ønsker at deltage, skal man sende en mail til elinpaulander(a)fdse.se senest på søndag den 31. august.

Se det foreløbige program for workshoppen her.