Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Giv syn til Tanzania: Modeshow hjælper Østafrika

Brillemærket Louis Nielsen er gået sammen med modebrandet Bruuns Bazaar om et velgørenheds- og modeshow til fordel for hjælpeprojekt i Østafrika.
Brillemærket Louis Nielsen er gået sammen med modebrandet Bruuns Bazaar om et velgørenheds- og modeshow til fordel for hjælpeprojekt i Østafrika.

Doner et par briller og hjælp et menneske i Østafrika til at kunne se igen. Sådan lyder det fra Louis Nielsen, der i samarbejde med Bruuns Bazaar afholder et velgørenhedsarrangement under navnet Giv Syn til Tanzania. Det skriver Louis Nielsen i en pressemeddelelse.

Blandt 1.400 danske kvinder og mænd har fire kvinder banet sig vejen frem til finalen i Danmarks største brillemodelkonkurrence Årets Brillelook. I aften kåres vinderen, der til efteråret skal afsted til Tanzania i Østafrika for at deltage i det velgørende arbejde med at give synsprøver og briller til mennesker i fattige områder. Projektet har siden 2010 hjulpet mere end 20.000 mennesker med at få et ordentligt syn.

Aftenens vært er adm. direktør for Danish Fashion Institute, Eva Kruse, der skal guide både finalister og gæster gennem en aften, der blandt andet kommer til at handle om, hvordan man kommer til at se godt ud med briller, muligheden for overhovedet at se ordentligt med briller og mange personlige historier fra de mennesker i Tanzania, der allerede er blevet hjulpet.

Millioner af mennesker i de fattige områder i Tanzania har nemlig hverken adgang til synsprøver eller briller, blandt andre 55-årige Fie Aruphani, der i marts blev målt til den ekstreme styrke -15, som er meget tæt på blind. Med hjælp fra Anni Rasmussen på Fyn, som havde doneret et par briller til hende, kom hun for første gang i sit liv til at se ordentligt.

De fire finalister er 27-årige Julie Schaldemose, 19-årige Margaux Alexandra Vestermark, 21-årige Alena Sakic og 46-årige Charlotte Schou. Hvem af dem, der skal til Tanzania og gøre en forskel, bliver lagt i hænderne på dommerpanelet, der i år består det af sidste års vinder Ehsan Kavousi, modebloggeren Pernille Teisbæk, Bruuns Bazaar-direktør Bjørn Bruun og Louis Nielsens kommunikationschef Tino Pedersen, som også har ansvaret for Giv Syn til Tanzania og Årets Brillelook.

Giv Syn til Tanzania-arrangementet finder sted i aften fra kl. 19.00-22.30 på Hotel d’Angleterre i København.