Finske Marimekko har hyret ny koncerndirektør. Det bliver således Tiina Alahuhta-Kasko, der hidtil har været marketingdirektør i virksomheden, der nu sætter sig i stolen fra 20. august 2014.
Stillingen som koncerndirektør har ikke tidligere eksisteret hos Marimekko, og er oprettet i håbet om at binde selve driften af virksomheden sammen, så produkterne repræsenterer selve brandet Marimekko så stærkt som muligt fra tegnebræt til slutbruger.
Tiina Alahuhta-Kasko er fortsat også ansvarlig for marketing i Marimekko. Hun blev ansat i virksomheden i 2005 og har fungeret som marketingdirektør siden 2011.