Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Økonomi, Udland

Dansk modeeksport i trecifret million-fremgang

CPHFW SS15. De første fire måneder af 2014 har været venlige mod dansk modeeksport, der stiger med 300 mio. kr. i perioden.
CPHFW SS15. De første fire måneder af 2014 har været venlige mod dansk modeeksport, der stiger med 300 mio. kr. i perioden.

Dansk modeeksport er nemlig voksende, viser nye tal fra Dansk Erhverv. I årets første fire måneder eksporterede Danmark beklædning for 8,2 milliarder kroner og fodtøj for 1,3 mia. kr., skriver MX.dk.

Sammenlignet med samme periode i 2013 er det en stigning i den samlede modeeksport fra 9,2 til 9,5 mia. kr., svarende til 0,3 mia. kr. Dermed er eksporten af dansk modetøj steget dobbelt så meget som den generelle vareeksport.

“Det kan være et tegn på, at det går bedre på nogle af de markeder, som vi eksporterer til, og der er kommet en større købelyst. Men Danmark har også et stærkt brand i forhold til, hvad vi kan rent designmæssigt,” siger eksportkonsulent Nynne Norman Scheuer fra Dansk Erhverv til MX.dk.

Hun forklarer, at det især er nærmarkederne, som Danmark eksporterer til:

“I det hele taget er tyskland et rigtig stort aftagermarked. Det er super godt, men der er et potentiale ved også se på nogle af de markeder, som ligger lidt længere væk,” siger Nynne Norman Scheuer.

Og her er Kina blandt de interessante nye vækstmarkeder.

“Det er et land med store vækstrater og en voksende middelklasse, der efterspørger dansk design og luksusvarer,” forklarer hun.

Kilde: MX.dk