Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Modeuge

CIFF lancerer stor modeudstilling

Til den kommende modeuge udstilles de to kunstnere Malcolm McLarens og Virgil Ablohs kreative indflydelse på moden på CIFF.
Til den kommende modeuge udstilles de to kunstnere Malcolm McLarens og Virgil Ablohs kreative indflydelse på moden på CIFF.

Under den kommende modeuge lancerer Copenhagen International Fashion Fair (CIFF) en ny udstilling om musikkens indflydelse på moden. Det skriver messen i en pressemeddelelse til FashionForum.

Udstillingen er dedikeret til kunstnerne Malcolm McLarens og Virgil Ablohs kreative indflydelse på moden, og fremvises i CIFF’s offentlige udstillingsrum, Crystal Hall, fra søndag til onsdag i modeugen.

I Europa for første gang

“På denne unikke udstilling fremvises deres banebrydende designs og kunstværker – for fleres vedkommende for første gang i Europa,” skriver CIFF om udstillingen og forklarer videre om kunstnerne.

”De to kunstnere har talent for på hver deres måde at ramme Zeitgeist og Street Culture. Punkpioneren Malcolm McLaren og ungdomskulturambassadøren Virgil Abloh omfortolker deres visioner til mode, musik og kreative koncepter,” skriver CIFF.

LÆS OGSÅ: CIFF udvider med to nye messeområder

Udstillingen er kurateret af de to franske kreative direktører Pierre Tzenkoff og Arnaud Vanraet og er åben for offentligheden under modeugen.

Sted:
Crystal Hall
Bella Center
Center Boulevard 5
2200 København S

Åbningstider:
Søndag d. 3/8: kl. 9.00 – 18.00
Mandag d. 4/8: kl. 9.00 – 16.30
Tirsdag d. 5/8: kl. 9.00 – 18.00
Onsdag d. 6/8: kl. 9.00 – 18.00

Om udstillingen og kunsterne

Malcolm McLaren – LET IT ROCK: The Look of Music. The Sound of Fashion.

LET IT ROCK er den første udstilling, der hylder det nu afdøde kulturikon Malcolm McLarens modekarriere. På udstillingen vises et udvalg af de banebrydende designs, McLaren producerede i samarbejde med Vivienne Westwood, og som manifesteredes i punkgruppen Sex Pistols og i hans kamp for hip hop og World Music. Desuden præsenteres McLarens serie af epokegørende boutique-miljøer, som banede vejen for Pop Up-konceptet og mode som multiplum.

LET IT ROCK er således opkaldt efter den 50’er-inspirerede retro-/vintage butik, som McLaren i 1971 åbnede på King’s Road 430 i London. Butikskonceptet blev det første af fem forskellige med adskillige modekollektioner.

Virgil Abloh – OFF-WHITE: INDUSTRIAL BY NATURE

Som en del af en serie af installationskunstværker fra OFF-WHITE c/o VIRGIL ABLOH udforsker den seneste installation, ”INDUSTRIAL BY NATURE”, et af brandets principper om at smadre naturlige strukturer gennem menneskeskabte, industrielle processer. Denne serie af kunstudstillinger og supplerende projekter er udtryk for brandet selv: modebrandets ånd under OFF-WHITE-navnet.

OFF-WHITE c/o VIRGIL ABLOH forhandles over hele verden hos bl.a. Colette, Barneys New York, Maxfield’s, The Webster Miami og Selfridges, med ambassadører som Rihanna, Jay-Z, Rita Ora, Kim Kardashian, Victor Cruz og andre kendte kulturpersonligheder. Brandet har desuden været præsenteret i Vogue, Women’s Wear Daily, Style.com og GQ og leverer et væsentligt bidrag til dagens mode.

Læs mere her.