Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Navne, Udland

Hermès har fundet Lemaires afløser

Det er netop blevet afsløret, at Nadège Vanhee-Cybulski overtager stillingen som ‘artistic director’ hos Hermès efter Christophe Lemaire, der angiveligt stoppede for at fokusere på sit eget brand.
Det er netop blevet afsløret, at Nadège Vanhee-Cybulski overtager stillingen som ‘artistic director’ hos Hermès efter Christophe Lemaire, der angiveligt stoppede for at fokusere på sit eget brand.

Nadège Vanhee-Cybulski har overtaget stillingen som ’artistic director’ med ansvar for ’ready-to-wear’-kvindekollektionerne hos det franske luksusmodehus Hermès. Nadège Vanhee-Cybulski er langt fra ny i faget og har tidligere været hos Celine, Maison Martin Margiela og senest som designchef hos The Row.

LÆS OGSÅ: “Christophe Lemaire forlader Hermès”

Selvom den erfarne designer har store sko at fylde ud, da stillingen tidligere har været besat af store navne som Jean Paul Gaultier og Martin Margiela, har adm. direktør hos Hermès Alex Dumas store forventninger til tiltrædelsen:

”Vi glæder os til Nadége starter. Hendes talent og kreative fodspor bliver en stor fordel for hendes fremtidige udvikling af vores ’ready-to-wear’-kvindekollektioner,” siger Alex Durmas i en artikel på businessoffashion.com

Nadège Vanhee-Cybulskis første kollektion for det franske mærke vil blive vist under AW15 modeugen i Paris.

Kilde: The Business of Fashion