Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Økonomi

Kinesere spenderer mindre i Danmark

Den kinesiske præsidents kamp mod korruption og ekstravagant livsførelse mærkes i Danmark, hvor kineserne bruger mindre beløb i butikkerne end tidligere.
Den kinesiske præsidents kamp mod korruption og ekstravagant livsførelse mærkes i Danmark, hvor kineserne bruger mindre beløb i butikkerne end tidligere.

Kinesernes indkøb af de dyreste guldsmykker, mærkevaretasker og eksklusive armbåndsure er på retur i Danmark.

Efter en stribe år, hvor kinesiske turister og forretningsrejsende har skabt begejstring i de københavnske butikker med indkøb af luksusvarer for mange tusinde kroner, skruer de nu ned for de mest ekstravagante indkøb. Det skriver Business.dk.

Mens kineserne i 2012 i gennemsnit købte varer for 5.561 kroner under et besøg i Danmark, faldt beløbet til 5.534 kroner i 2013, og i første halvdel af 2014 dykkede det gennemsnitlige indkøb yderligere til 4.652 kroner – et samlet fald på 16 procent siden 2012. Det viser nye tal fra Global Blue om udlændinges momsrefusioner, som Berlingske Business har fået indblik i.

Kineserne er dermed ikke længere det folkefærd med det største forbrug per person i de danske butikker. Den ære tilfalder i stedet thailænderne, som i årets første halvdel har købt varer i butikkerne for 6.627 kroner i gennemsnit under et ophold i Danmark.

Ifølge landechef i Global Blue kan udviklingen skyldes, at kineserne fra øverste sted har fået besked om at handle med større mådehold.

”Den ændrede adfærd hænger formentlig sammen med, at de offentlige budgetter i Kina er kommet under skarpere administration ved præsident Xi Jinpings tiltrædelse,” siger Stine Juelner, landechef i Global Blue til Business.dk.

Kilde: Business.dk