15.07.14
Day Birger et Mikkelsen lancerer nyt brand
Med accessoir-mærket Ét håber Day Birger et Mikkelsen at gøre selv det simpleste tilbehør til noget ganske særligt.Det danske modehus Day er nu klar med deres take på accessoirer under titlen Ét. Brandets navn udspringer selvfølgelig af det lille franske ‘og’ mellem navnene Birger og Mikkelsen, og tanken er, at alle accessoirer skal være noget særligt, forklares det i en pressemeddelelse
“Ét udsprang af ideen om at skabe noget, der var helt specielt, ved ethvert accessoir, hvor for eksempel en nylontaske nu ikke blot er en ligegyldig bærepose men en taske, man kan bruge til stort set alt: shopping, møder, yoga, brunch, rejser og så videre,” lyder det.
Den første kollektion, SS15, rummer både håndtasker, yogatasker, makeuptasker, læderpunge, Ipad-covers, kufferter og tørklæder.
Ét åbner shop-in-shop i Magasin du Nord i København d. 1. august.