Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Storm & Marie klar med første egen butik

Det fire år gamle danske mærke tager første favntag med detailbranchen, når de til august åbner butik på Frederiksberg i København.
Det fire år gamle danske mærke tager første favntag med detailbranchen, når de til august åbner butik på Frederiksberg i København.

Det blot fire år gamle danske mærke Storm & Marie åbner deres allerførste butik 1. august. Det sker på Frederiksberg i København.

“Butikken er den første af forhåbentlig flere butikker. Med den nye butik ønsker Storm & Marie at vise omverdenen, hvilket formsprog kollektionerne designes ud fra og hvilket univers, der komplementerer tøjet bedst,” lyder det i en pressemeddelelse fra brandet, der blev etableret i 2010 af Kim Vedel Hansen og designer Signe Elisabeth Vedel.

Det er Nicholai Wiig Hansen, der har designet interiøret og indrettet butikken, så “kernen af Storm & Marie præsenteres på stærkeste vis”.

Det er en del af mærkets strategi at komme tættere på deres kunder og få direkte respons på deres kollektioner, lyder det i meddelelsen, der slutter:

“Butikken giver desuden mulighed for at arbejde mere eventbaseret i forbindelse med projekter, begivenheder og kollektioner.”

Butikken åbner 1. august på Gammel Kongevej 96 på Frederiksberg i København.