Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Økonomi, Udland

Burberrys Christopher Bailey hiver 10 mio. hjem i årsløn

Aktionærerne i den britiske modegigant Burberry er utilfredse med de høje udgifter til direktør og designer Christopher Baileys løn, forbrug og bonusser.
Aktionærerne i den britiske modegigant Burberry er utilfredse med de høje udgifter til direktør og designer Christopher Baileys løn, forbrug og bonusser.

Christopher Bailey har længe varetaget rollen som kreativ direktør hos Burberry men indtrådte i oktober 2013 yderligere i rollen som adm. direktør.

At takke ja til denne forfremmelse har været en lukrativ beslutning for den engelske designer, der alene i grundløn modtager ca. 10 mio. kr. om året.  Aktionærerne er kritiske over for det store beløb, der dertil tæller 4 mio. kr. om året til Christopher Baileys forbrug, også betalt af Burberrys kasse, skriver Business.dk.

Oven i den høje løn og forbrugstilskuddet har den 43-årige designer fået aktier til en værdi på op imod 70 mio. kr. (jf. nuværende kursværdi).

Investment Management Association, der varetager investorernes interesse, har valgt at sætte emnet på dagsordnen når selskabet på fredag afholder deres årlige møde.