27.06.14
Isabel Marant åbner sin første butik i København
Det franske mærke Isabel Marant åbner til august butik i Grønnegadekvarteret i København.København står for skud, når den franske designer Isabel Marant åbner sin første flagskibsbutik i Skandinavien. Åbningen er planlagt til august i Grønnegadekvarteret i indre by i København, hvor man også kan finde high-end designbutikker som blandt andre Kassandra, Stella McCartney og Lot#29.
”Rummet er bygget op om en central trappe og et kinetisk gelænder. Valget af organiske modernistiske materialer skaber den varme og hyggelig atmosfære, der er kendetegnet ved den nordiske livsstil,” skriver mærkets skandinaviske franchisetager Mn Retail i en pressemeddelelse.
Butikken vil både forhandle Isabel Marant mainline, Isabel Marant Étoile og sko og tilbehør.