Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Danske modevirksomheder får rabat på Liberty-messer

Ny aftale mellem Wear og arrangørerne bag Liberty-messen i New York og Las Vegas giver alle danske modevirksomheder rabat på messestande.
Ny aftale mellem Wear og arrangørerne bag Liberty-messen i New York og Las Vegas giver alle danske modevirksomheder rabat på messestande.

Liberty-messerne, der både afholdes i New York og Las Vegas, er blevet en anelse mere tilgængelige for den danske modebranche, efter en aftale mellem Wear og messen er faldet på plads. Det skriver Wear i en pressemeddelelse til FashionForum.

”Aftalen gælder for alle danske mode- og livsstilsbrands og indebærer en 25 pct. rabat på leje af en messestand,” skriver Wear.

LÆS OGSÅ: Gratis seminar: Dansk mode på fjernmarkederne

Ifølge Wear er aftalen første skridt i rækken af flere, som skal bringe Liberty-messen tættere på Danmark og danske brands tættere på USA.

”Vi kigger i øjeblikket på forskellige samarbejdsmodeller med vores amerikanske partnere, der er meget interesserede i at arbejde mere indgående med danske brands,” siger direktør hos Wear Torben E. Hoffmann Rosenstock.

Liberty-messen afholdes i New York den 21-23. juli 2014 og i Las Vegas den 18-20. august 2014.

Læs mere om Liberty-messen i vedhæftede PDF.

For mere information kontakt: wear@danskerhverv.dk eller på telefon + 45 4131 6010, eller skriv direkte til Liberty-messen og henvis til Wear-aftalen: stephanie@libertyfairs.com eller på telefon +001 323 868 6209