Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Navne

Brunswicker Studio henter ny projektleder hos Muuse

Efter tre år hos Muuse er Christina Bizoumi skiftet til en stilling som Senior Project Manager hos det kreative bureau Brunswicker Studio.
Efter tre år hos Muuse er Christina Bizoumi skiftet til en stilling som Senior Project Manager hos det kreative bureau Brunswicker Studio.

Pr. 1. juni 2014 udvider det kreative grafiske bureau Brunswicker Studio virksomheden med ansættelsen af Christina Bizoumi som Senior Project Manager.

Christina Bizoumi kommer fra en stilling som Business Development Manager hos modevirksomheden Muuse, hvor hun har i tæt samarbejde med ledelsen har været med til at skabe virksomhedsstrukturen, starte de forskellige afdelinger op samt skabe eksponering gennem internationale tradeshows og kreative samarbejdsaftaler.

“Mit nye job hos Brunswicker Studio er en fantastisk mulighed for mig. Jeg har en stor interesse og kendskab til alle områder af den kreative branche og muligheden for at arbejde for et kvalitetsdrevet bureau som Brunswicker Studio føles som det helt rigtige skridt for mig,” siger Christina Bizoumi.

Brunswicker laver forskellige former for grafisk design – såsom brand books og logoer – for kunder som fx Gestuz, Pieces og Vision-messen.

Ifølge en meddelelse fra Brunswicker vil Christina Bizoumi i sit nye job fokusere på at åbne nye markeder og forretningsmuligheder indenfor dansk og international mode- og livsstil, fortsætte med at udbygge virksomhedens vækst samt varetage nuværende kunder, som tæller blandt andre Belsac, Magasin du Nord og Muuse.

Brunswicker Studio er et kreativt grafisk bureau, startet i 1997 af art director Mark Brunswicker.