Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Udland

ASOS bruger kundernes billeder

Den britiske - og delvist danskejede - modeportal gør nu brug af kundernes egne fotos i arbejdet med at præsentere produkterne så alsidigt som muligt.
Den britiske - og delvist danskejede - modeportal gør nu brug af kundernes egne fotos i arbejdet med at præsentere produkterne så alsidigt som muligt.

Den store britiske modeportal Asos har netop integreret en helt ny feature. Med hashtagget #asseenonme giver Asos nemlig nu kunderne mulighed for at linke de billeder de tager til fx Instagram, hvor de har tøjet på, til Asos.com. Det betyder, at nye besøgende på Asos ikke bare kan se modelbilleder og packshots af det tøj, de er interesserede i – de kan også se brugernes egne fotos.

Servicen kan måske lidt ses som en forlængelse af den anmeldelses-feature, Asos, hvor danske Bestseller ejer en tredjedel af aktierne – længe har benyttet, hvor kunderne kan oplyse, hvordan varen egentlig passer – “Er der tale om en stor eller en lille str. 38?” eller “Hvordan sidder bukserne, hvis man har en stor bagdel?”.

Brugerne kan både uploade fotos med hashtagget via Facebook og Instagram eller de kan smide billederne direkte op via Asos’ eget site.

Asos’ har samarbejdet med billedtjenesten Olapic.com om den nye feature, og Olapic har netop gjort forretning ud af at samle fotos via fx bestemte hashtags og føde dem ind i én strøm. På Asos er funktionen stadig i betatest, og koncernen ønsker således ikke at udtale sig desangående endnu, skriver Drapersonline.