Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Navne

Ganni ansætter kommerciel direktør: Vi vil sikre ekspansionen

Det fjorten år gamle danske modemærke har ansat en kommerciel direktør med masser af erfaring fra modebranchen.
Det fjorten år gamle danske modemærke har ansat en kommerciel direktør med masser af erfaring fra modebranchen.

Ganni har ansat en kommerciel direktør for at fremtidssikre virksomhedens internationale ekspansion:

“Hos Ganni er vi seriøse omkring international ekspansion. Sidste år blev 70 pct. af omsætningen genereret uden for Danmark, og for at fortsætte og sikre Gannis ekspansion på nye og eksisterende markeder, er vi stolte af at udpege Jeppe Juel Møller som kommerciel direktør,” lyder det fra adm. direktør hos Ganni, Nicolaj Reffstrup.

Jeppe Juel Møller har lang erfaring med modebranchen fra tidligere stillinger hos Diesel og IC Companys og får hos Ganni ansvar for at “vedligeholde og udvide Gannis stærke position inden for såvel wholesale som retail,” lyder det.

“Jeppe medbringer en grundig forståelse for brand-positionering. Han kommer til at arbejde tæt sammen med alle de kommercielle teams og med design og PR/marketing for at fastholde Gannis fortsatte ekspansion i premiumsegmentet i både Norden og prioritetsmarkeder som Tyskland, Storbrittanien, Holland og USA,” skriver Ganni.

Ganni blev etableret i 2000 med det formål at skabe den perfekte cashmere-strik og har siden da udvidet og er vokset eksponentielt for i dag at blive solgt i mere end 500 butikker verden over og 13 egne konceptbutikker i Danmark, Norge og Tyskland.