Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed

Vind en pris for din CSR-rapport

Brancheorganisationen FSR Danske revisorer uddeler for 20. gang priser til Danmarks bedste CSR-rapporter. Konkurrencen er åben for alle danske virksomheder.
Brancheorganisationen FSR Danske revisorer uddeler for 20. gang priser til Danmarks bedste CSR-rapporter. Konkurrencen er åben for alle danske virksomheder.

Hvis man har kreeret en CSR-rapport, der kan og vil lidt mere end blot berette om skiftet fra gløde- til sparepærer på kontoret, så er der nu mulighed for at vinde FSR – Danske Revisorers CSR-rapportpris.

FSR uddeler hvert år priser for bedste CSR-rapportering med fokus på miljø, klima, social ansvarlighed og andre ikke-finansielle aspekter.

LÆS OGSÅ: ”CSR-rapport: 79 millioner smykker gav overarbejde”

CSR-rapportprisen blev indstiftet i 1995 og uddeles i år indenfor følgende priskategorier:

  1. CSR Rapporteringsprisen for virksomheder med flere end 500 ansatte
  2. CSR Rapporteringsprisen for virksomheder med færre end 500 ansatte
  3. CSR Rapporteringsprisen for nye tilgange & for nybegyndere

Prisen gives som anerkendelse af virksomheder, der leverer bemærkelsesværdig CSR-rapportering, og et panel bestående af blandt andre Steen Vallentin, lektor, ph.d. CBS, Jesper Nielsen, international rådgiver i 3F og Marie Voldby, kontorchef i Erhvervsstyrelsen vil vurdere CSR-rapporterne ud fra, om de blandt andet redegør for ambitioner og politikker, omsætning til praksis og opnåede resultater.

Alle danske virksomheder og organisationer kan deltage.

LÆS OGSÅ: ”Bestseller: Vi har større CSR-visioner end nogensinde”

Prisen for bedste CSR-rapportering for virksomheder med over 500 medarbejdere er de seneste to år blevet vundet af A. P. Møller Mærsk, mens prisen for bedste rapportering for mindre virksomheder sidste år gik til VandCenter Syd og året før til Middelfart Sparekasse.

Fristen for at indsende CSR-rapporten til bedømmelse er fredag den 27. juni, 2014. Priserne uddeles i efteråret 2014.

Læs mere om konkurrencen og hent tilmeldingsblanket her.