
14.05.14
Gratis modesalon med strikdesigner Iben Høj
I dag klokken 16.30 på Designmuseum Danmark kan du opleve strikdesigneren Iben Høj fortælle om sine tanker og processen bag sit design.Designer Iben Højs strikvarer fremstilles på hånddrevne maskiner og sælges i dag i eksklusive butikker over det meste af verden. Hun lancerede sin første kollektion i eget navn i 2003, og i aften fortæller hun om tankerne og processerne bag sit design til Modesalon på Designmuseum Danmark.
LÆS OGSÅ: Iben Høj-bog fokuserer på strik som håndværk
Arrangementet starter kl. 16.30 i museets bibliotek og kræver ingen tilmelding. Modesalonen med Iben Høj er gratis – men hvis du vil rundt i udstillingerne før eller efter skal du betale entre. Studerende har gratis adgang til hele museet mod fremvisning af gyldigt studiekort. Læs mere her.