Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Navne

Webredaktør Kristoffer Dahy Ernst siger farvel til Euroman

Kristoffer Dahy Ernst har været på Euroman i mere end tre år, nu vil han se om vingerne kan bære som selvstændig.
Kristoffer Dahy Ernst har været på Euroman i mere end tre år, nu vil han se om vingerne kan bære som selvstændig.

Euromans webredaktør Kristoffer Dahy Ernst har sagt sin stilling op pr. 1. april. Nu vil han satse selvstændigt sideløbende med en fast aftale med det kreative bureau Moon.

“Jeg har opbygget et bredt netværk, som jeg i høj grad kan og vil gøre brug af. Mine kompetencer ligger primært inden for tekstforfatning, digital rådgivning og strategi, men jeg har også ambitioner om at drive forretning på andre områder som film og reklame,” siger den afgående redaktør til FashionForum og fortsætter:

“Jeg har været webredaktør i tre gode år, og vi har oplevet forrygende vækst på Euroman.dk. Euroman er et meget stærkt brand og produkt, som det bliver svært at tage afsked med, men jeg har samtidig meget mod på at stå på egne ben.”

Der er endnu ikke ansat en ny webredaktør, men webjournalist Emil Norsker er indsat konstitueret indtil videre.

Dem, der frygter for at skulle undvære deres Euroman-Morgenpost, kan i øvrigt ånde lettet op, slutter Kristoffer Dahy Ernst:

“De fortsætter. Jeg laver dem stadig, blot som eksternt tilknyttet.”