Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Økonomi, Udland

Russerne køber hellere russisk mode

Importmode er blevet dyrere i Rusland som følger af den politiske usikkerhed. Det har fået forbrugerne til at orientere sig indad.
Importmode er blevet dyrere i Rusland som følger af den politiske usikkerhed. Det har fået forbrugerne til at orientere sig indad.

Faldende efterspørgsel og stigende inflation. Det russiske forbrug forventes at stå for skud som følger af først urolighederne og senest invasionen af Krim-halvøen.

Værdien af den russiske rubel er siden årsskiftet faldet med 12 pct. mod den amerikanske dollar, og senest har det amerikanske senat  vedtaget et lovforslag, der giver præsident Obama større frihed til at sanktionere Rusland.

Lovforslaget, der er vedtaget både i Repræsentanternes Hus og Senatet, mangler stadig præsidentens underskrift, men vedtages det endeligt, giver det mulighed for at indefryse aktiver og nægte at udstede rejsevisum til russiske statsansatte, der er under mistanke for at være involveret i invasionen af Krim.

Og den russiske modeindustri mærker allerede nu den faldende interesse, lyder det på WWD.com, der har talt med Anna Lebsak-Kleimans, chef for Moscow’s Fashion Consulting Group. Hun kalder ikke ligefrem udsigterne for mode og tilbehør for rosenrøde:

“Butikkerne melder om faldende salg i perioden efter jul, i januar og begyndelsen af februar,” siger hun og skyder skylden for de højere priser på en stigende inflation og en rubel i frit fald.

“Mere end 80 pct. af russisk modedetailhandel er importeret, og selv tøj, der produceres her i Rusland bliver jo fremstillet af importerede materialer. Priserne kommer til at stige, idet næsten alt råmateriale stadig importeres,” siger hun til WWD.com.

Problemerne mellem Rusland og Ukraine har medført, at russerne i højere grad orienterer sig indad. Anna Lebsak-Kleisman fortæller nemlig, at man nu tænker i konsolidering:

“Hele ideen om folkeånd – national stolthed – er virkelig bemærkelsesværdig lige nu, og det har i høj grad fået folk til at tale om lokale designere, lokal mode og lokale navne. Vi har nogle designere, der er i stand til at fortolke de nationale ideer,