17.03.14
Flere søger mod TEKO
Designuddannelserne i Herning har oplevet en fremgang i ansøgerantallet på 10 pct. denne gang.Ti procent flere uddannelsessøgende har valgt at søge mod Teko i Herning, og blandt de 857 ansøgere er både unge med lokal tilknytning og ansøgere fra resten af Danmark. Det skriver AOH.dk.
“Det er fantastisk, at vi igen oplever en stigende interesse for vores uddannelser. Det bekræfter os i, at vores satsning på flere specialer inden for Designteknologuddannelsen har været rigtig,” fortæller Anne Mette Zachariassen, direktør for Højskolen for Kreative Erhverv i VIA til AOH.dk.
“Mange unge er interesseret i uddannelser inden for mode og livsstil, og her har vi et godt ry også uden for Herning. Vi udvikler løbende vores uddannelser, så de matcher branchens behov,” siger Anne Mette Zachariasen.
Kilde: AOH.dk