Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Navne

Ganni udvider salgsafdelingen

Det danske modebrand Ganni udvider salgsafdelingen med to nye medarbejdere.
Det danske modebrand Ganni udvider salgsafdelingen med to nye medarbejdere.

Ganni har netop udvidet deres salgsafdeling med de to nye medarbejdere Stine Weinkouff og Maria Henriksen. Det skriver det københavnsbaserede brand Ganni i en pressemeddelelse.

Stine Weinkouff er fremover ansvarlig for salg til kunder i Sverige og Holland, hvor Ganni de seneste sæsoner har mærket stigende efterspørgsel. Hun har tidligere været ansat som store manager hos Carhartt. Maria Henriksen bliver en del af teamet på Gannis danske salgskontor. Tidligere har Maria Henriksen været indkøber og butiksansvarlig for luksusbutikken Holly Golightly i København.

LÆS OGSÅ: Ganni er blevet selektive

Ifølge pressemeddelelsen skal de to nye ansættelser bringe Ganni tættere på deres kunder i Sverige, Holland og Danmark.

“Det er en vigtig del af vores strategi, at have en stærk salgsorganisation, og det er afgørende for os, at vi står stærkt på alle områder for at kunne begå os i det øvre moderne segment,” siger Nicolaj Reffstrup.

Ganni er grundlagt i år 2000 og sælges i Europa, USA, Canada, Japan og Rusland, og opererer selv 14 butikker i Danmark, Tyskland og Norge.