De sociale medier er et effektivt redskab til at optimere ikke bare kendskabet til et brand – men også forretningen. Næste DAFI Tuesday handler derfor om, hvordan du kan arbejde kommercielt med disse kanaler, særligt Facebook, hvad enten målsætningen er øget brugerinteraktion, brand awareness eller bundlinje.
Det bliver de to Social Media-eksperter Sune Starfeldt og Jonas Christian Hansen fra Supertusch CPH, der vil fortælle om aktuelle trends og tendenser på de sociale medier. Med udgangspunkt i en række cases vil de gå i dybden med, hvordan især Facebook, men også de mere visuelle, billedbaserede platforme som Instagram og Pinterest, kan styrke forretningen.
Supertusch CPH er et kreativt digitalt bureau, der eksekverer markedsføring på digitale og analoge platforme. Blandt kunderne er Danske Bank, Telia, DR, FDM Travel og Georg Jensen.
DAFI Tuesday – Sådan arbejder du kommercielt med Facebook
Hvor: “Workshoprummet”, Design Society, H.C. Andersens Boulevard 27, København V.
Hvornår: Tirsdag den 4. marts, kl. 9-10 (der serveres morgenkaffe/-te fra kl. 8.45).
Tilmelding skal ske senest den 28. februar på rsvp@danishfashioninstitute.dk – emne: DAFI Tuesday
DAFI Tuesday er gratis for medlemmer (pris for ikke-medlemmer: 700 kr.)
Arrangementet henvender sig primært til CEOs/ledere, PR- og marketingansvarlige, men er åbent for alle interesserede.