Zalando overvejer børsnotering
Zalando har indkaldt tre store banker for at diskutere en eventuel børsnotering. Sker det, bliver det den største børsnotering i Europa i mere end ti år.Der snakkes lige nu i krogene om, hvorvidt den svenske onlinebutik Zalando overvejer en børsnotering.
Internetkæmpen har nemlig ifølge en artikel i The Sunday Times fat i tre banker, der skal rådgive om en potentiel forestående børsnotering: Goldman Sachs, JP Morgan og Morgan Stanley.
Det vurderes, at børsentréen i så fald bliver den største i Europa siden dotcom-boomet i begyndelsen af dette årtusind, og Zalandos værdi estimeres til 4 mia. pund, svarende til imponerende 36 mia. danske kroner.
Bag Zalando står lige nu blandt andre den russiske milliardær Yuri Milner, der også i Facebooks tidlige år investerede her, og selvfølgelig danske Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen. Største investor er den svenske investeringsfond Kinnevik, der ejer 37 pct. af Zalando.