Er der overhovedet brug for tre messer i København? Hvorfor er det så svært at samarbejde? Og hvilken retning bør den københavnske modeuge egentlig bevæge sig i?
FashionForum har stillet direktørerne bag de tre københavnske modemesser de samme 10 spørgsmål. Her er det først Kristian W. Andersen, direktøren bag den absolut største af messerne, CIFF, der får lov til at svare for sig.
Er der brug for tre modemesser i København?
København er langt fra den eneste by med flere messer. Udfordringen for København er klart, at vi opererer en unisex fashion week a la Berlin, mens resten af verden er delt op i men’s collections og women’s collections. Fremtiden er dog mere at samle to årlige superstærke og relevante fashion weeks for alle.
Her kan det diskuteres, om der er volumen nok i Skandinavien og ræson i at have flere destinationer på sigt. Personligt mener jeg ikke, det tjener de enkelte brands, der først og fremmest bruger København som en salgsplatform.
Hvordan bidrager ‘din’ messe til helheden – Copenhagen Fashion Week?
CIFF har de seneste to år investeret massivt i rebranding af både CIFF og København som en must-visit-destination. Da vi råder over meget store indendørs- og udendørsarealer samt flere super hoteldestinationer og permanente showrooms, er CIFF med til mere end nogen andre at få de internationale indkøbere og brands til byen.
Denne sæson AW14 har CIFF den international anerkendte fotograf Terry Richardson som ambassadør for CIFF og København for netop at få et langt mere kvalitativt publikum til byen for især at møde de mange nye brands, vi byder på, men også møde nogle de klassiske brands og se på dem med nye, friske øjne.
Crystal Hall er en separat ”by invitation only”-destination, vi operer, med de bedste nordiske talenter side om side med internationale nye talenter. En sådan platform har aldrig eksisteret i København i så selektiv og ren form.
Hvad er den største udfordring for Copenhagen Fashion Week/Copenhagen Fashion Fairs?
Det kræver konstant udvikling at holde momentum. Det kræver store ressourcer både menneskeligt og økonomisk, derfor skal de enkelte operatører også hele tiden være meget selvkritiske og spørge: Kunne vi gøre det endnu bedre? Det kan godt være en udfordring, når det kommer til den danske mentalitet.
For CIFFs vedkommende prøver vi på at undgå dette ved at have et meget internationalt team, der sidder i København, Paris og London for hver dag at se på os selv med internationale øjne.
Hvorfor er det tilsyneladende så svært at samarbejde om modeugen?
Den primære årsag efter min vurdering er, at de enkelte operatører har været alt for selvviske om deres eget projekt, og det har det samlede projekt lidt under. Det er sådan set nemt nok at forstå, da alle messerne er private forretninger.
På CIFF vil vi gerne ændre dette, i takt med vi har fået styr på et fremadrettet og internationalt koncept. Derfor byder vi nu også langt flere indenfor til samarbejde: DAFI (Danish Fashion Institute, red.), Copenhagen Fashion Week, endnu tættere samarbejde med Dansk Mode & Textil, Kick (nyt modekraftcenter etableret af Kopenhagen Fur og DM&T, red.), og via massiv markedsføring internationalt, der også kommer de øvrige destinationer til gode.
Hvordan adskiller København som modeby sig fra modemetropoler i resten af verden?
København har først og fremmest en mere uformel tone, og det er med til at vedligeholde og styrke den gode karma, gæster oplever, når de besøger vores hovedstad. Internationale design- og livsstilsmagasiner holder et vågent øje med byen, dens indbyggere og de mange nye tiltag, som dygtige personer udvikler.
Især på gourmetsiden og det industrielle design. Sammen med de skandinaviske talenter inden for mode, der samles i byen, får vi et ungt og meget ”vibrant” miljø, der skiller sig ud ved at være tæt pakket i vores relativt lille by, og dermed også giver den besøgende indtryk af, at hele byen er en del af modeugen.
Det er markant anderledes end de øvrige metropoler – også takket være Copenhagen Fashion Weeks arbejdet på retail- og forbrugerniveau (med forbrugerfestivalen Copenhagen Fashion Festival, red.).
Hvad ville være det bedste, der kunne ske for den københavnske modeuge?
Det bedste er klart, at vi i vores arbejde får gjort København så stærk, at byen er et reelt alternativt til bl.a. Berlin. Nye stærke brands fra Berlin er på vej til CIFF/København – og dermed også langt flere at de efterspurgte og nødvendige internationale indkøbere og presse.
Hvordan imødekommes debatten om messe-/modeugebesøgstallene i din optik bedst?
Først og fremmest skal sammenligningsgrundlaget for tallene være det samme. Hvordan tæller man i London, Berlin og Firenze, og er det samme fremgangsmåde i København?
Derudover er det vigtigt at skelne mellem de forskellige succeskriterier Messerne vurderes på nettoantallet af besøgende plus gengangere, og for CIFFs vedkommende ser vi således både på netto/unikke og på hvor mange gengangere, der kommer. Det er positivt med gengangere på messen, da det betyder, gæsterne kommer igen og bliver længere i byen på vores hoteller, etc.
Hvor tror du, CFW/CFF bevæger sig hen – vender tilstandene nogensinde tilbage til ‘de gode gamle dage’?
De gode gamle dage kommer aldrig tilbage, og det skal de heller ikke. Det handler om at omfavne fremtiden mere end at drømme om de gamle dage og klamre sig til noget, der var engang. Det virker under alle omstændigheder ikke i modebranchen – og næppe i andre brancher heller. Hvis alle gør sig umage – ekstremt umage – er der en chance for, at meget godt venter forude.
Eksisterer messerne som salgsplatform om 10 år?
Klart ja – forudsat at man som destination konstant følger med tiden, forstår kunderne og indkøbere og indser, at de nye internationale markeder er vejen frem. Derudover er det vigtigt at sætte handling bag ord og visioner, også selvom det kan koste på den korte bane.
En messe er et brand i sig selv ligesom de forskellige brands, der udstiller. For at overleve skal man som messe være i stand til at levere og vise vejen frem, ikke blot forsøge at reparere og løse problemer, når skaden er sket. Alt for mange gange oplever man nye messer, der popper op med et nyt koncept og med en relativt kort livscyklus.
Er I tilfredse med de indkøbere, der gæster København?
For CIFFs vedkommende er vi meget tilfredse med kvaliteten af indkøbere. Men det er ikke det samme som at sige, at nu kan vi ikke blive endnu bedre næste gang. I princippet starter vi forfra hver sjette måned og ser nøje alle forhold igennem for at blive endnu bedre næste gang.
Den energi og det pres, vi pålægger os selv, gør, at vi sikrer, at vi holder momentum. Vi er klar til den store åbning og nyder hvert minut med kunderne og gæsterne. Men om to uger ser vi kritisk på os selv, analyserer, taler med nøglepersoner inden for alle segmenter af vores forretning og kører så eller med fuld hammer for at lave en endnu bedre fashion week i august.
Følg med tirsdag og onsdag, hvor henholdsvis Christian Gregersen fra Gallery og Jan Carlsen fra Vision er i den varme stol.
