Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Modeuge

Modeugen indefra: Amust

Amust er igen at finde på CIFF-messen. Her kommer de besøgende nemlig for at lægge ordrer, vurderer man hos accessoriesbrandet.
Amust er igen at finde på CIFF-messen. Her kommer de besøgende nemlig for at lægge ordrer, vurderer man hos accessoriesbrandet.

Copenhagen Fashion Week er over os, før vi ved det, og FashionForum tager pulsen på branchen forud for vinterens store begivenhed. Amust gør meget ud af at evaluere på både messe og bestsellers, men også i at skabe en god stemning mellem både kunder, kollegaer og “kon-kollegaer”, fortæller Charlotte Littau, der ejer Amust.

Hvilken messe er I på?

Vi har altid været på CIFF-messen, da vi synes at den er kommerciel og passer godt til de kunder, som vi har. Samtidig ser vi det som en fordel, at de besøgende kommer for at handle og lægge ordre.

Hvornår begynder forberedelserne for jer?

I september og oktober begynder forberedelserne for alvor at tage fart til Copenhagen Fashion Week. Vi laver altid en evaluering af den foregående messe umiddelbart efter afslutningen og smider nye idéer op til, hvordan vi kan forbedre næste messe.

Byder I på snacks?

Snacks er vigtigt for hyggen på standen! Vi går meget op i at byde vores kunder på kaffe, vand, vin osv., når de ankommer. Vi byder altid på noget sødt – små lækre chokolader til kaffen. Til frokost har vi tapasbuffet og vores kunder ved, at de altid kan komme forbi til et lidt frokosthygge og bedst af alt et glas kold rosé!

Hvad er det sjoveste ved at være på messe?

Let the game begin – på messe kick-off er der en euforisk stemning mellem kollegaer og ”kon-kollegaer”. Vi er der for at arbejde og for at skabe nye relationer i branchen. Alle i teamet er ivrige for at vise den nye kollektion frem og ikke mindst møde vores kunder i et helt fantastisk set-up, hvor omdrejningspunktet er mode.

Hvad er dit bedste råd til dem, der er på messe første gang?

Synlighed og awareness er vigtigt. Sørg for at være genkendelig og lav noget POS materiale som skaber synlighed på messen. Sørg ligeledes for at være velforberedt og inviter kunderne på standen inden messen. Send dem links til gratis registrering og gør opmærksom på, hvilken stand kunderne finder jer på. Identificér hvilke kunder i ønsker at handle med, gå i dybden med deres intentioner for jeres brand og tag gerne referencer ift. hvilke brands de forhandler, således samarbejdet bliver en win-win for alle.

Hvilke tanker har I gjort jer ang. jeres messestand?

Vores DNA ift. brandet er feminint og råt – derfor er det vigtigt at vores stand afspejler dette. Ligeledes ønsker vi at skabe en hyggelig atmosfære, således at vore kunder føler sig godt tilpas og velkommen. Det er vigtigt, at der er god stemning.

Hvorfor er I på messe ved Copenhagen Fashion Week?

Det er oplagt og vigtigt at være repræsenteret ved en sådan begivenhed som i den grad afspejler branchen. Vi vil som brand gerne være synlige og vise vores DNA.

Hvad håber I at opnå på messen?

Vi håber på at skabe dybere og endnu flere relationer til eksisterende kunder, samt dyrke nye relevante kunder.

Hvad er det sidste, du gør, inden du går fra messestanden om aftenen?

Det sidste vi gør om aftenen er at trimme standen, fylde op med drikkevarer chokolade osv. Vi gennemgår vores sortiment og laver en status på hvilke styles der kræver mere fokus og hvilke der pt. syner som bestsellers.