Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Udland

Ingen danske finalister til H&M Design Award 2014

Finalen i H&M Design Award er lige om hjørnet, og den heldige vinder skal vise sin kollektion frem til Mercedes-Benz Stockholm Fashion Week. Her er finalisterne.
Finalen i H&M Design Award er lige om hjørnet, og den heldige vinder skal vise sin kollektion frem til Mercedes-Benz Stockholm Fashion Week. Her er finalisterne.

Otte designere fra designskoler over hele verden er blevet udvalgt som deres generations mest lovende talenter, står der i pressemeddelelsen fra H&M, der i dag annoncerer finalisterne til H&M Design Award 2014.

De otte finalister har allerede vundet hver 5.000 euro, og den endelige vinder løber med en præmie på 50.000 euro, samt muligheden for at vise sin kollektionen under Mercedes-Benz Stockholm Fashion Week den 28. januar 2014. Derudover skal vinderen også, i samarbejde med H&M, udvikle flere styles fra sin kollektion, som til efteråret så vil kunne købes i udvalgte H&M-butikker.

LÆS OGSÅ: ‘Manga-inspireret design i H&M’

Juryen, som skal beslutte sig for en vinder inden modeugen i Sverige løber af stablen, består af designeren Erdem, skuespiller Michelle Dockery, stilekspert Michelle Harper, ledende moderedaktør for Vogue UK Serena Hood, senior moderedaktør for Vogue Italy Sara Maino samt H&Ms kreative designchef Ann-Sofie Johansson og H&Ms kreative rådgiver Margareta van den Bosch.

De otte finalister er Eddy Anemian fra Saint Chamond i Frankrig, Camilla Blase Woodman fra Bristol i Storbritannien, kinesiskfødte Jia Hua, Devon Halfnight Leflufy fra Vancouver i Canada, Xiao Li fra Kina, Lina Michal fra Göteborg, Sophie Sälekari fra Helsinki og Henriette Tilanus fra Holland.

“Jeg er utrolig glad for at kunne præsentere finalisterne til H&M Design Award 2014. De har alle en helt unik kreativitet, er meget teknisk dygtige og har visionerne til at udvikle moden i fremtiden. Jeg glæder mig til at se, hvem der vinder!” siger Ann-Sofie Johansson, H&M’s kreative designchef i pressemeddelelsen.

Se de forskellige designs mød dommerne i videoen herunder.

Læs mere om H&M Design Award 2014 her, og stem på din favorit i kategorien People’s Prize.