Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Udland

Analyse: Det britiske marked vokser de kommende år

Analysevirksomheden Verdict Research spår, at den britiske modehandel vokser med 22 pct. i løbet af fem år.
Analysevirksomheden Verdict Research spår, at den britiske modehandel vokser med 22 pct. i løbet af fem år.

Fremtiden tegner lyst i de britiske modebutikker. Hvor man gennem de seneste fem år har set en stigning i sektoren på beskedne otte procent på grund af finanskrisen, spår det britiske analyseinstitut Verdict Research nu, at den vækst vil blive mere end fordoblet de kommende år.

Markedet for mode og fodtøj forventes nemlig at vokse med 22 pct. de næste fem år med herretøj som drivende faktor, mens også børnetøj vil være et område i vækst, blandt andet fordi børn mellem 0-14 år er en befolkningsgruppe, der vokser markant i perioden.  

Verdicts undersøgelser peger dog videre på, at mid-market-segmentet fortsat vil være under pres både oppefra og nedefra – såvel billig, hurtig mode og high-end forventes nemlig at vokse kraftigt og presse midtermoden. Det skriver Drapersonline.com.

“Klart definerede mærker med markante kollektioner og butiksprofiler vinder kapløbet, mens de, der blot genbruger massemarkedets tendenser i uinspirerende butikker eller på ditto hjemmesider, fortsat vil få det svært,” lyder det fra Patrick O’Brien, chef detailanalytiker hos Verdict, på Drapersonline.com.

Befolkningstilvækst vil hjælpe på detailsalget i Storbritannien de næste fem år, hvor man forventer en tilvækst på 2,2 mio. mennesker. Halvdelen af disse er dog over 60 år og tilhører altså en gruppe, der traditionelt bruger færre penge i detailhandlen end yngre grupper.