Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Trendeksperten: Makeup og mode trækker på samme tendenser

FashionForums trendekspert Luisa Traina er tilbage - denne gang kobler hun makeuptrends på modetendenserne for sæsonen efterår/vinter 2014.
FashionForums trendekspert Luisa Traina er tilbage - denne gang kobler hun makeuptrends på modetendenserne for sæsonen efterår/vinter 2014.

<img class="alignleft" title="OSXDaily 2012-10-31 kl. 12.59.21″ alt=”” src=”https://fashionforum.dk/wp-content/uploads/2012/10/OSXDaily-2012-10-31-kl.-12.59.21.jpg” width=”99″ height=”91″ />Luisa Traina er designmanager hos Vero Moda med ansvar for de tendenser, der ligger til grund for Vero Modas mere end 5.000 årlige styles. Luisa Traina har været korrespondent for WGSN og Stylesight i Milano, London og København, og så driver hun også trendbloggen Look Through Me

På FashionForum blogger hun på skift med trendkonsulent Sara Ingemann Holm-Nielsen om trendanalyse, kommende sæsoner og hvordan din virksomhed bedst integrerer fremtidige tendenser.

Mere fra Trendeksperterne.

Jeg har brugt den seneste uge på at se på skønhedstendenserne for AW14-sæsonen. Efter at have lagt sidste hånd på en meget omfattende AW14-trendbibel med fokus på dametøj synes jeg nemlig, det kunne være værdifuldt at tilføje en skønhedssektion.

Bortset fra til fotoskydninger kan disse tendenser også bruges på fx mannequindukker i butikkerne næste efterår, og i min research er jeg faldet over fire distinkte skønhedshistorier, som kan relateres direkte til sæsonens nøgletendenser inden for beklædning:

Tilbage til barndommen

Den første tendens omfatter alt BARNLIGT. I tøjmoden ser vi en minimalistisk og ekstremt oversizet silhuet, tætte og lodne materialer og pastelfarver. At bære oversize-tøj er blevet en mere og mere kommerciel trend, og giver voksne mennesker en mulighed for at føle sig små og petitte. Mønstre og grafik mimer også barnlige farvekridttegninger, som man også har haft fokus på i kunstens verden. I makeuppens verden kan man inkorporere pailletter og glimtende multifarvede neglelakker og dekoration om øjnene.

Der vil være ekstremt fokus på øjenbryn, og ofte bliver brynet highlightet med guld eller metallisk glemmer og endda pailletter og perler. Dette har man allerede set på SS14-catwalken hos Dior og Yamamoto. Foruden øjenbrynet er ansigtet helt rent med en lyserød blush – med mindre man da understreger med en dramatisk gul paryk eller blot strejf af pastelgul eller andre babyfarver flettet ind i håret eller indfarvet i spidserne.

Der er store sløjfer og masser af barnlige spænder og farvede hårnåle i håret, som er enten klodset flettet eller bundet i enderne.

Enkelthed frem for alt

Den næste modefortælling, som går igen i skønhedstendenserne, handler om ENKELTHED.

Alt er strippet ned til et minimum, og kun den absolutte base står tilbage. I moden ser vi et ekstremt rent look med masser af hvid matchet med hvid eller beige sat sammen med beige.

Statements som ”Private” og ”Silence” går også igen, både i kunstverdenen men også som tone-i-tone-print på t-shirts og sweatshirts. Og det er værd at bemærke, at der er tale om tone-i-tone, for det er en måde at integrere selve stilheden i måden, man bruger udsagnene – her bliver ikke råbt med sort på hvid, og denne tone-i-tone-tendens bliver i øvrigt stor næste vinter.

Vi ser også slørede prints i blege og støvede blågrønne toner kombineret med masser af hvid. I makeuppens verden ses enkeltheden – selvfølgelig – i og med, at man ser næsten nøgne ansigter, som blandt andet var tilfældet hos Chloe og Diane Von Furstenberg på catwalken i sommer. Hvis der absolut skal være fokus på makeup, sker det ét sted.

Fx ser vi mange renskurede ansigter med en dramatisk farvedetalje i form af eyeliner i rustik orange (som hos Celine SS14) eller klar blå (Marc Jacobs SS14). Alternativt er der helt blege lavendelfarvede og pink øjenskygger (Prada og 3.1 Phillip Lim SS14). På neglene ses marmoreringseffekter og håret er sat i en uglet knold i nakken eller i en rodet hestehale.

Magisk punk og blege ansigter

Den tredje tendens, vi ser i såvel moden som makeuppen, er et fokus på PUNK og mystiske, magiske underverdener. For nyligt var der en stor punk-udstilling på kunstmuseet the MET i New York, hvilket satte ekstra spotlys på punken, og vi ser stadig grungereferencer blandet med referencer til sort magi i modebilledet. Alvorlige hvide ansigter med mørklilla, rød eller sort læbestift bliver et stærkt look. Øjenskygge bruges i ovaler op mod – eller endda op forbi – øjenbrynet.

Håret er dryppende vådt eller skarpt klippet med kort munke-agtigt pandehår. På neglene fremhæves neglens afrundede halvmåne med en kontrastfarve på resten af neglen, som set hos Louis Vuitton (SS14). Spidse negle ses også oftere og oftere, fx har American Apparel for nyligt vist spidse negle med bloddryppende neglekunst på kædens Instagram-profil.

Verdenskultur og folklore i højsædet

Endelig er der den VERDENSKULTURELLE historie, der trækker på referencer fra især Rusland og Østeuropa generelt. Tænk Babushka-dukker, tunge broderier, miksede og matchede blomsterprint, klokkeformede ærmer, forklædekjoler og tykt, tungt, vævet stof som jacquard og intarsia. I skønhedsbilledet efterlignes disse trends med røde læber, rosenrøde kinder, hår flettet sirligt om ansigtet og dukkeansigter, som vi så dem hos Thom Browne i sommer.

Vi ser også flere ’rene’ ansigter med brune toner, som hos Hervé Léger, et look der henter inspiration i russisk folklore og bondeidyl.

På neglene bliver der i den folkloristiske trend leget med blomstermønstre og dyreprint. Og hvis du ikke fremviser en fletning om hovedet, er store laissez-faire-krøller et must, ideelt med sideskilning og holdt på plads med lange brune spænder som hos Maria Grachvogel.

Innovation i ansigtet (og drop drømmen om det perfekte look)

Alt i alt ser vi en masse nye og innovative makeup-, negle- og hårtrends, som tidligere måske nok var begrænset til teaterverdenen. Vi bliver mere og mere eksperimentelle i vores farvevalg og ansigtsdekoration, og det kunne også være en protest mod den evige stræben mod et helt perfekt ”must-have ansigt”, som gennem flere sæsoner har domineret makeuptrenden med et udtryk, der lignede, at der ikke havde været en makeupbørste i nærheden.

Mit råd må være fortsat at øve sit ’næsten nøgne’ look, og så ellers – alt efter påklædning – at føje AW14-makeuptendenserne til, så det føles nyt.