Det er ikke et byggekaos, der møder mig på CIFF-messen i Bella Center, men en gaffeltruck. Derefter følger en, to, tre palleløftere, og jeg går for langsomt. For messen lukker for opstillingen af stande allerede klokken 21. Stemningen er  hektisk, og klokken er kun kvart over fire.

I mandags gik det for alvor løs for størstedelen af udstillerne her. Nadja Vestergaard og Mette Helmersen, der er henholdsvis salgsansvarlig og udstillingsdirektør hos CIFF viser mig rundt i de nye og skarpt segmenterede områder af CIFF-messen. Nogle stande er helt færdige, andre tvivler man på, om når det.

Undervejs møder vi Nina Tøgern, som er chefarkitekt i Bella Center. Hun har travlt. Faktisk har de alle travlt. Telefonerne kimer og forskellige folk bliver ved med at afbryde vores samtale. Men det er ikke så mærkeligt, for det er blandt andet dem, der håndhæver, messens visuelle udtryk.

Fælles regler skaber overblik

”Overordnet set skal tøjet være i fokus, og de rammer, vi laver, skal derfor være enkle og neutrale, så det, der udstilles, bliver synligt,” siger udstillingsdirektør Mette Helmersen og fortsætter:

”Eksempelvis må man kun bygge standen 1.60 cm i højden. Så spotter man måske lige en, der er ved at bygge højere, og så skal vi træde ind,” siger hun og forklarer, at målet er sådan for at tillade synligt overblik over hele messen.

Nadja Vestergaard uddyber dertil vigtigheden af en eller anden form for reglement i forhold til opbygningen af stande.

”Hvis ikke vi havde en form for regelsæt for hvordan man måtte bygge sin stand, ville det være et stort underligt marked. Det er en proces, hvor vi prøver at pejle udstillerne ind på, hvilket udtryk vi gerne vil have,” siger Nadja Vestergaard.

Vi står nu i Crystal Hall, som er CIFF-messens nye kuraterede område, der lanceredes sidste sæson, og som skal være med til at løfte messen. Chefarkitekt Nina Tøgern forklarer ideen bag opbygningen.

”Der er en tanke bag Crystal Hall. Det skal være lidt mere tillukket – nærmest hemmeligt. Det skal faktisk være sådan, at man går ind i et lukket univers, som skal skabe en helhedsorienteret oplevelse,” siger Nina Tøgern.

CIFF sætter rammerne

Jeg bliver vist ind i en kvadratisk boks. Rummet er kridhvidt med helt sort inventar. Et bord, to stole og to stativer. Det er CIFF-opskriften på denne sæsons udgave af Crystal Hall.

Da jeg møder designer Martin Asbjørn Bjerre på hans stand i Crystal Hall, er det kun fem minutter siden, opstillingen af standen begyndte for ham. Eftersom CIFF har bidraget med alt inventar, er det kun hans tøj, der adskiller ham fra alle de andre hvide bokse i den kæmpemæssige messehal. Det kan han godt lide.

”Det er en ramme, man får leveret, men jeg kan lide ensartetheden. Det får tøjet til at stå mere frem, og det er produktet, det skal handle om,” siger Martin Asbjørn Bjerre.

Processen inden i dag har dog varet meget længere end opstillingen af standen. Faktisk længere end for de fleste udstillere. Alle prøverne er nogle, Martin Asbjørn Bjerre selv har syet. I dag skal de sidste ting på plads.

”Jeg mangler et par ting, der skal printes såsom ordrepapirer og line sheets, og så mangler jeg stadig at få min interaktive lookbook på plads. Derudover mangler der hangtags i tøjet. En enkelt style mangler at få syet en label i, og så skal der – som noget helt praktisk – hentes vand,” siger Martin Asbjørn Bjerre.

Han pakker de poser som tøjet har været i sammen. Nu er kollektionen hængt på bøjler og fordelt på de to stativer. Inspireret af en blanding af Miami Vice og rebel punk. Han betegner det soft tailoring. Det er afslappet men også elegant.