Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Økonomi, Udland

Hugo Boss vækster på alle markeder

Det er tocifrede tal, som pryder tyske Hugo Boss' regnskab for andet kvartal. Modevirksomheden regner derfor med at slå endnu en økonomisk rekord, når året er omme - for fjerde år i træk.
Det er tocifrede tal, som pryder tyske Hugo Boss' regnskab for andet kvartal. Modevirksomheden regner derfor med at slå endnu en økonomisk rekord, når året er omme - for fjerde år i træk.

Hugo Boss synes ikke til at stoppe. Endnu en gang leverer den tyske modekoncern et overlegent regnskab med tocifrede vækstrater.

Hugo Boss realiserer vækst i både salg og indtjening i første halvår af 2013. Samlet set steg salget med hele 11 pct. i årets andet kvartal fra 485 mio. euro i 2012 til 532 mio. euro i år. Det skriver FashionUnited.co.uk.

LÆS OGSÅ: Hugo Boss sætter igen økonomisk rekord

Hos den tyske modevirksomhed glæder man sig over den fortsatte vækst og er samtidig ikke i tvivl om, at man vil nå de økonomiske mål inden året er omme:

”I et økonomisk miljø – som ikke er blevet lettere at befærde sig i på alle relevante markeder – er det lykkedes os at blive ved at vokse det første halve år,” siger Claus-Dietrich Lahrs, som er adm. direktør for Hugo Boss AG, og fastslår i den forbindelse:

”Vores investeringer i firmaet såvel som vores kollektioner vil derfor blive hjørnestenen til et succesfyldt andet halvår. Vi står derfor ved vores salgs- og indtjeningsmål for 2013.”

Vækst på alle markeder

Væksten for hele første halvår understøttes af en positiv udvikling i alle regioner. Salget er indtil videre gået tre procent op i Europa, og væksten bliver støttet af en robust udvikling i USA, hvor salget i Nord- og Sydamerika er gået syv procent frem. Asien udgør en stigning på fire procent.

Salget i Hugo Boss’ egne butikker, outlets og online er steget med 15 pct.

Baseret på markedernes nuværende præstation satser Hugo Boss på, at alle markeder i gennemsnit vil bidrage med en tocifret vækstrate, når 2013 takker af.