Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Modeuge

Optakt til modeugen: Libertine-Libertine

NEDTÆLLING: Copenhagen Fashion Week er lige om hjørnet. FashionForum har talt med en række af spillerne bag. Følg med hver dag og se, hvordan den danske modebranche forbereder sig til begivenheden.
NEDTÆLLING: Copenhagen Fashion Week er lige om hjørnet. FashionForum har talt med en række af spillerne bag. Følg med hver dag og se, hvordan den danske modebranche forbereder sig til begivenheden.

Rasmus Bak, CEO & Sales Director, Libertine-Libertine

Hvordan forbereder du dig til Copenhagen Fashion Week?

– Vores forberedelser til Copenhagen Fashion Week starter allerede i det sene forår, inden modeugerne i Paris, Berlin & NY finder sted. Vores program er tætpakket hele sommeren, og vi kan bedst lide at være en smule på forkant. Der skal koordineres showroom, messestand og ikke mindst møder med kunder fra en håndfuld forskellige lande.

Hvordan ser dine dage ud under selve modeugen?

– Vi er altid meget fokuserede på vores møder på Gallery. Denne sommer har vi booket ekstra mange internationale accounts ind på messen, så timerne bliver stenhårdt dedikeret til forretning.

Hvilke salgstiltag forbereder I i forbindelse med modeugen?

– Vi har nogle forskellige, mindre kundearrangementer primært med vores vores key accounts, danske som udenlandske. Vi føler ikke showformatet passer til Libertine-Libertine, men vi kommer helt sikkert til at lave et par større ting næste år.

Hvordan tiltrækker I de rigtige folk til jeres messestand?

– Vi har en fokuseret strategi for vores distribution og er i kontakt med størstedelen af de butikker, vi ønsker at handle med – andre interesserede kommer forbi på grund af nogle gode præferencer for Libertine-Libertine, og så må vi vurdere derfra, om det er et klientel, vi som sådan kan bruge til noget.

Hvorfor deltager Libertine-Libertine i Copenhagen Fashion Week?

– Fordi vi gerne vil bidrage til at cementere København som en genial destination på adskillige fronter. Der er rigtig stærke kræfter bag dele af modeugen, som bidrager til at skabe nogle gode præferencer for København, og fastholde et godt momentum for byen.
At forretningssiden tilmed fungerer glimrende, er jo kun et plus.

Hvad skal I have ud af Copenhagen Fashion Week?

– Som udgangspunkt skal vi have eksekveret vores møder på bedst mulige vis. Vi bruger Copenhagen Fashion Week, og i særdeleshed Gallery, som en salgsplatform, men holder også det sociale aspekt højt. Der er en masse gode mennesker i byen, som vi kun har lejlighed til at se få gange om året, inklusive en del af vores agent- & distributørteam. Det skal selvklart udnyttes.

Hvad er det eneste du ikke vil gå glip af ?

– En vinstorm eller to med ovenstående.