Sådan skriver du den gode pressemeddelelse
Lær hvordan man skriver den gode pressemeddelelse, når Danish Fashion Institute endnu engang inviterer til DAFI Tuesday.Hvordan skriver jeg en god pressemeddelelse, hvordan undgår jeg at havne i spamfiltret, og hvad vil journalisterne egentlig gerne have?
I næste uge inviterer Danish Fashion Institute endnu engang til DAFI Tuesday, og denne gang er det den gode pressemeddelelse, der er under lup.
Chefredaktør på FashionForum.dk Naja Helene Hertzum besvarer spørgsmål og giver simple tip og gode råd til, hvordan du gør din pressemeddelelse relevant for journalisterne.
Arrangementet henvender sig især til PR- og marketingmedarbejdere – men er åbent for alle interesserede.
DAFI Tuesday er gratis for medlemmer af Danish Fashion Institute. Det koster 700 kr. at deltage for ikke-medlemmer.
DAFI Tuesday – Den gode pressemeddelelse
Tid: Tirsdag d. 28. maj kl. 9-10
Sted: H.C. Andersens Boulevard 27, 3.
Pris: Gratis for DAFI-medlemmer / 700 kr. for ikke-medlemmer.
Tilmelding: Skriv til lns@danishfashioninstitute.dk senest fredag d. 24. maj.