Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Nye ansigter i Danish Fashion Institute-bestyrelse

Danish Fashion Institutes generalforsamling var i går eftermiddags, og ved samme lejlighed skulle der vælges to nye medlemmer til bestyrelsen.
Danish Fashion Institutes generalforsamling var i går eftermiddags, og ved samme lejlighed skulle der vælges to nye medlemmer til bestyrelsen.

Danish Fashion Institute afholdt generalforsamling i går og tog ved den lejlighed afsked med bestyrelsesformand og ejer af Munthe plus Simonsen, Henrik Fjordbak. Den afgående formand har nemlig skiftet mode ud med smoothies og dermed forladt direktørposten i Munthe plus Simonsen til fordel for rollen som adm. direktør i juice-kæden Joe & The Juice.

Ligeledes trådte Teis Bruun, adm. direktør i Bruuns Bazaar, efter en årrække ud af bestyrelsen.

Således skulle to nye medlemmer vælges ind i bestyrelsen, og de nye hoveder blev: Niels Eskildsen, adm. direktør hos Designers Remix og salgschef hos Stella Nova, Søren Nielsen.

”Jeg vil gerne ind og være en aktiv del af Danish Fashion Institute. Blandt andet i spørgsmålet om, hvordan vi får samlet hele Skandinavien om modeugen i København,” bemærker Søren Nielsen.

Og Niels Eskildsen istemmer, i forlængelse af Søren Nielsen, at især modeugen er vigtig i forhold til salget af dansk mode:

”Det er umådeligt vigtigt, at vi har en velfungerende modeuge. I min optik er vi her for at lave nogle produkter som der er nogle, der gider at købe,” slutter han.

Bestyrelsen for Danish Fashion Institute:

  • Niels Eskildsen, adm. direktør for Designers Remix
  • Søren Nielsen, salgschef i Stella Nova
  • Jakob Kampp Berliner, adm. direktør for Soulland
  • Anders Cleeman, adm. direktør i IC companys
  • Tine Kjølsen, fagleder på Kunstakademiets Designskole
  • Michael Christiansen, Bestyrelsesformand i DR
  • Frederik Bjerregaard, partner i Moon og tidl. redaktør på Cover

Det er bestyrelsens opgave at vælge den nye formand blandt medlemmerne