Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Økonomi, Udland

Dansk boss skal hjælpe New Look på plads i Kina

Med nyindsatte - og danske - Anders Kristiansen ved roret forventer den britiske modekæde New Look at åbne fem-ti butikker i Kina. Den første allerede om et år.
Med nyindsatte - og danske - Anders Kristiansen ved roret forventer den britiske modekæde New Look at åbne fem-ti butikker i Kina. Den første allerede om et år.

Med adm. direktør Anders Kristiansen ved roret planlægger den britiske fast fashion-kæde New Look at gøre deres indtog i Kina. Det skriver Financial Times.

Første kinesiske New Look-butik skal efter planen åbne i foråret 2014, og New Look har ifølge Retail Week allerede tidligere kigget på kinesisk ekspansion – dengang i et potentielt joint venture – med droppede planerne, der altså nu skal fuldføres på egen hånd men med en erfaren Kina-kender ved roret:

Anders Kristiansen har en fortid hos Bestseller, hvor han i to år var vicedirektør og blandt andet holdt øje med de 6000 Bestseller-butikker i Kina. Før sin tid i Bestseller var Anders Kristiansen Kina-chef for den enorme amerikanske kontorforsyningskoncern Staples.

Den viden om Riget i Midten tager han nu med ind i den britiske privatejede modevirksomhed, hvor han siden januar i år har siddet i direktørstolen, og han siger til Financial Times, at ”de kinesiske kunder er ivrige efter den nyeste mode til en overkommelig pris” – og efter vestlige mærker med britisk arv.

I første omgang satses der ifølge Financial Times på tier 1-byer som Shanghai og Beijing og på at åbne fem-ti butikker med en investering på mellem 1,1 mio. kr.-2,3 mio. kr.