Armoire d´homme: Dansk herremode giver forbrugerne frihed

Et indlæg i Politiken startede for nylig en debat om ny dansk herremode, der bliver kaldt både androgyn, pubertær og uambitiøs. Men er det et retvisende billede?

FashionForum spørger en række designere bag nyere danske herrebrands om, hvad de forstår ved ny dansk herremode. I dag udlægger Armoire d’hommes grundlægger Kjetil Aas sine betragtninger.

Er den nye danske/nordiske herremode blevet mere androgyn og drenget i sit udtryk?

”Både ja og nej. Den danske herremode går, som jeg ser det, i flere retninger. Der er klart nogle brands, der repræsenterer, hvad man kan kalde en androgyn æstetik, som eksempelvis Barbara i Gongini.

Brands som Wood Wood og Norse Projects står derimod for en anden retning, der har sit udspring i streetkulturen og bringer noget “drenget” ind i den voksne herregarderobe. Et brand som Norse Projects har også klare referencer til funktionelt tøj, som blandt andet militærtøj. Det må da om noget siges at være et maskulin element.

Endelig finder man brands, der er forankret i den tidløse herregarderobe og nordiske simpelhed – både blandt nye og ældre brands. Bruuns Bazaar, der de sidste par sæsoner har vist nogle meget stærke kollektioner og mit eget mærke Armoire d’homme er gode eksempler på en æstetik, der tager afsæt i herremodens klassiske linjer.”

Hvilke tanker har du gjort dig i forhold til, hvordan en mand bør klæde sig i dag?

”Det spændende ved mode er mangfoldigheden. Det vigtigste er, at man føler sig tilpas i det tøj, man vælger at gå med, uden at tænke på, hvad andre måtte mene – uanset om man er kvinde eller mand.

Selvfølgelig har jeg min egen overbevisning om, hvordan en mand bør klæde sig, og det kommer nok bedst til udtryk i mit eget arbejde, der især har et fokus på det essentielle i en herregarderobe, med et klart tidløst, nordisk afsæt.

Det er de små detaljer og en bevidsthed om kvalitet og holdbarhed, der gør det. Desværre er det ikke alle forbrugere, som forholder sig til de parametre og indser, at der ofte er en sammenhæng mellem kvalitet, ansvarlig produktion og pris.”

Er dansk herremode præget af en lighedskultur, hvor kønsroller, klasseskel og ambitioner bliver nedtonet, som debattøren i Politiken mener?

”Den brede palet, der findes af danske herremærker, giver en frihed til forbrugerne til at udtrykke en egen selvstændig stil. Det forhold er med til at skabe individualisme i gadebilledet, men kan både forstærke og nedbryde kønsrollerne. Det afhænger jo i sidste ende af det valg, forbrugeren træffer.”

LÆS OGSÅ: Soulland: Unisex er det værste, der findes

“Det, man kan sige, er fælles for mange af de danske og skandinaviske brands, er, at de repræsenterer tilgængelighed for forbrugeren. Alle kan være med, og man kan ikke tale om en luksusmode, som er forbeholdt de få og rige. I den sammenhæng kan man måske sige, at moden i de nordiske lande følger velfærdssamfundets idealer om lige muligheder for alle, og på den måde også nedtoner klasseskellene.”

Ligger der en værdi i at holde fast ved klassiske maskuline dyder i herremoden i en tid, hvor manderollen i samfundet er under forandring?

”For mig afspejler moden, hvad der ellers sker i samfundet. Det ligger i modens natur, at den er i konstant forandring. Tænker man på den måde, er det en helt naturlig konsekvens, at herremoden udvikler sig i takt med de ændringer, man ser i kønskulturen i det moderne samfund.”

Hvilke fællestræk, synes du, at dansk herremode har – om nogen?

”Dansk herremode har – som skandinavisk mode og design i øvrigt – gennem mange år haft en klar tendens til at fremstå tidløs og med rene linjer. Det er stadig noget, der gør sig gældende for flere mærker.

En anden gren inden for den danske herremode er den bølge af både nye og ældre brands, der i mere eller mindre grad har sit udgangspunkt i streetkulturen – som Norse Projects, Soulland og Wood Wood. Street-kulturen kommer ikke fra en decideret skandinavisk designtradition, men er måske nærmere et udtryk for en global tendens, der også har gjort sig gældende udover Danmarks grænser.”

LÆS OGSÅ: Dansk herremode styrter mod bunden – eller hvad?

Hvordan spiller herremoden i dine øjne sammen med overgangen fra dreng til voksen?

”De fleste mænd har en tendens til at holde fast i ungdommens favoritter, og jeg tror, der er en klar sammenhæng mellem det tøj og den kultur, man tilhører som ung, og den stil, man ender med at have som voksen. Mænd er på mange måder mere konservative i deres måde at anvende moden på. Har man først fundet sine favoritter, som man føler sig godt tilpas i, har man en tendens til at være trofast – det gælder i øvrigt også mig selv.”

Kan man binde et slips forkert?

”Ja, selvfølgelig kan et slips bindes forkert.

Men hvis spørgsmålet i øvrigt er knyttet til, hvorvidt den korrekte herremode afgøres af, om man går med slips eller ej, så er svaret langt mere nuanceret.”

Hvor skal dansk herremode i din optik bevæge sig hen?

”Den udvikling, der finder sted nu, hvor der er mangfoldighed og plads til både det klassiske, det skandinaviske rene udtryk og det mere eksperimenterende, er for mig et friskt pust. Det kan kun ses positivt lige meget, hvor man står. Det gælder om at sætte sig udover sin egen personlige smag og se, hvad der gavner bedst, hvis vi skal udvikle os som modenation i Danmark. Her er alle aspekter af mode lige vigtige – fra de nye talenter, de kunstneriske udtryk til de store kommercielle spillere.

Skal vi stå endnu stærkere, så mener jeg, at man i fremtiden skal lægge større vægt på kvalitet og mere fokuserede kollektioner – store dele af modebranchen har en overproduktion af styles og salgsprøver. Her bør man styrke kvalitet frem for kvantitet.”

På mandag kan du læse Won Hundreds grundlægger og designer Nikolaj Nielsens syn på ny dansk herremode.