Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
MODEUGE

Debutudstiller: Klart koncept sikrer de rigtige indkøbere

”Vi er et helt nyt brand og har ikke haft en eneste aftale, men vi har altså formået at skabe det helt rigtige blikfang på standen,” fortæller chefdesigneren hos No9.
”Vi er et helt nyt brand og har ikke haft en eneste aftale, men vi har altså formået at skabe det helt rigtige blikfang på standen,” fortæller chefdesigneren hos No9.

Som førstegangsudstiller befinder smykkebrandet No9 sig rigtig godt på Vision-messen på anden-dagen under Copenhagen Fashion Week.

”Vi er et helt nyt brand og har ikke haft en eneste aftale, men vi har altså formået at skabe det helt rigtige blikfang på standen,” fortæller chefdesigneren Birgitte Herskind, som tidligere igennem mange år også har været chefdesigner hos S’nob De Noblesse.

Debutsucces
”Der er er allerede kommet ordrer på plads,” uddyber Birgitte Herskind, og forklarer hvorfor hun tror Vision-messen har været debutsucces.

”Vi har blandet et råt koncept fra piercingverdenen og mere luksuriøse. Det er altså en kommercialisme med kant, der har fungeret,” fortæller hun og giver sit bedste tip til udstillende messedebutanter.

”Tro på dit koncept, hold fast i din dna, lad være med at gå på kompromis og sørg for at have noget anderledes at byde på,” siger Birgitte Herskind og ved præcis hvilken type indkøber de har brug for hos No9.

Og det er også ifølge Birgitte Herskind netop de faktorer, der sikrer dig aftaler med de helt rigtige indkøbere:

Et tydeligt DNA
”En Bilka-indkøber vil slet ikke kunne sælge vores koncept, og det ved de på forhånd, når de ser vores dna, som er indarbejdet i messestanden” forklarer hun.

For det handler nemlig også en hel del om kommunikation til de rigtige. Og det kan netop messestanden hjælpe med til.

”Der har været rigtig meget arbejde i at få gennemarbejdet og gjort koncept og udtryk klart,” fortæller Birgitte Herskind.

Og det er altså heller ikke sidste gang, at brandet No9 vil være at finde på Vision-messen:

”No9 er en konceptparaply, med tiden vil vi også komme til at se tøj på den her stand, vi skal bare være klar til det,” slutter Birgitte Herskind.