Nyt varemærke? Husk at få det hele med!
Nordia-advokaterne giver gode råd til, hvordan du undgår at spilde dine kræfter, når du registrerer et nyt varemærke. Det er nemlig ikke helt let.<img class="alignleft" title="Nordia RIGTIG" src="https://fashionforum.dk/wp-content/uploads/2012/11/OSXDaily-2012-11-29-kl.-13.22.29.jpg” alt=”” width=”131″ height=”37″ />Advokat Christina Wiesner fra advokatfirmaet Nordia blogger på FashionForum med fokus på mode og jura. Blogindlæggene er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens holdninger. Læs mere om Nordia, og følg advokaterne på deres egen blog: FashionLaw.dk.
Overvejer I selv at registrere jeres varemærke for at spare på udgifterne? Så skal I være opmærksomme på følgende.
Når man indleverer en varemærkeansøgning er det vigtigt, at man fra starten har alle relevante varer og tjenesteydelser med i varefortegnelsen. Det er nemlig ikke muligt efterfølgende at udvide varefortegnelsen. Viser varefortegnelsen sig at være for snæver, skal man ansøge på ny og betale nyt gebyr.
Man bør både medtage de varer og tjenesteydelser, som mærket anvendes for, og de varer og tjenesteydelser, som mærket måske skal anvendes for på lidt længere sigt.
Vigtigt er det, at man bør afholde sig fra kun at bruge klassehovedet (den tekst som stilles som forslag, når man vælger en klasse i ansøgningen) i den tro, at man så er dækket godt ind.
En varemærkeansøgning, hvor der kun er valgt klassehovedet og ikke en nærmere præcisering af varer eller tjenesteydelser, omfatter kun de termer, som direkte fremgår af varefortegnelsen. Den dækker altså ikke alle de varer eller tjenesteydelser, som er omfattet af den alfabetiske liste for en given klasse og dermed andre varer eller tjenesteydelser, som kunne være relevante.
Der findes i alt 45 forskellige klasser, hvoraf de 34 er for varer og de resterende ni for tjenesteydelser, og det kan være vanskeligt at gennemskue, hvilke klasser ens varer og tjenesteydelser hører under. Indleverer man selv ansøgningen uden at få hjælp til klassificeringen, så kan man risikere ikke at få varemærket registeret for alle relevante varer og tjenesteydelser.
Det betyder, at man ender op med en varemærkeregistrering som ingen beskyttelse giver for en eller flere af de varer eller tjenesteydelser, som man bruger sit mærke for. Så vil man lave varemærkeansøgningen selv, så bør man som minimum få en varemærkeekspert til at hjælpe med varefortegnelsen.
Hvis I ikke har taget jeres varemærke i brug inden fem år efter, at I har registreret det, risikerer I at miste det. I har nemlig en pligt til at bruge det og I skal kunne bevise, at I bruger mærket for alle de varer og tjenesteydelser, som det er registreret for.
Læs mere på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside www.dkpto.dk
Kilde: FashionLaw.dk
