Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Økonomi

Style Butler satser på vækst i nyt selskab

Style Butler er blevet overtaget - og en af de nye ejere Mads Pilgren har høje forventninger til væksten allerede i år.
Style Butler er blevet overtaget - og en af de nye ejere Mads Pilgren har høje forventninger til væksten allerede i år.

”Vi har det rigtige brand, de rigtige varer og en superstærk kollektion,” lyder det fra Mads Pilgren, der sammen med sin hustru Susanne Pilgren har smidt penge i Style Butler.

Det samme har mærkets tidligere ejere med grundægger kreativ direktør Pernille Leschly Halle i spidsen, og Mads Pilgren kan således fortælle, at den nye AW13 kollektion – der ligesom tidligere kollektioner er designet af Pernille Leschly Halle – netop er blevet lanceret over for de europæiske og asiatiske partnere med stor success.

”Vi skal på Gallery i København, Scoop i London og Show and Order i Berlin denne gang, og forårskollektionen ligger parat til at bliver sendt af sted til vores kunder i januar. Der kommer intet stop i leverancen.”

Style Butler røg eller under konkursbehandling sent i 2012, men med hjælp fra blandt andre Mads Pilgren fortsætter aktiviteterne altså i et nyt selskab.

”Vi er overbevist om, at vi kommer til at vækste allerede i år. Både i Danmark og på eksportmarkederne.”

De tæller for Style Butlers vedkommende Skandinavien, Benelux, Tyskland, England og Schweiz, men Mads Pilgren tilføjer:

“Desuden forventer vi stor udvikling i Nordasien hvor Style Butlers salgs, design og produktionsselskab i Shanghai stormer frem upåvirket af den vanskelige markedssituation i Europa.”

Mads Pilgren og hustruen Susanne Pilgren ejede indtil for godt seks år siden syv butikker i Matas-kæden, men disse solgte parret fra i 2006, og nu skal dele af overskuddet altså bruges til at prøve kræfter med modebranchen:

”Vi synes, Style Butlers brand og kvalitet passer godt til os. Vi har tidligere med stor success drevet detailhandel luksus brands og været gode til at vækste forretningen.”

Af samme årsag afviser Mads Pilgren ikke, at fremtiden kan byde på eget detail til Style Butler, men i første omgang er der fokus på engrosvæksten.