Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Bliv klogere på onlinekommunikation - gratis!

Pit Stop-projektet åbner nu op for, at alle små virksomheder inden for livsstilsbrancherne og de kreative fag kan få tilført ny viden.
Pit Stop-projektet åbner nu op for, at alle små virksomheder inden for livsstilsbrancherne og de kreative fag kan få tilført ny viden.

Har din (lille) kreative virksomhed brug for indspark i forhold til online tilstedeværelse, eller vil du gerne introduceres til et nemt værktøj til at generere forretningsmodeller med (Alexander Osterwalders Business Generation Model), så meld dig til denne spændende dag, som består af to workshops:

Workshop1: Online tilstedeværelse

Tidligere har danske virksomhedernes online tilstedeværelse været karakteriseret af ’trial and error’ og web 2.0 eksperimenter. Nu er der kommet mere fokus på at udvikle målrettede strategier for virksomhedens online tilstedeværelse.

Helt grundlæggende handler det om, at kunne kommunikere og interagere med sin(e) brugere/målgruppe/kunder på deres foretrukne medieplatforme, og skabe og vedligeholde loyalitet til virksomheden.

Kristian Krämer , Alexandra Instituttet, præsenterer deltagerne for de nyeste tendenser inden for the Social Media Landscape. Præsentationen giver et indblik i konkrete platforme og konkrete værktøjer, der kan understøtte virksomheders online tilstedeværelse. Det hele bliver krydret med cases fra ind- og udland.

Workshop2: Osterwalders Business Canvas

Fokus i denne workshop vil være Osterwalders Business Canvas, som redskab til virksomhedsudvikling. Først vil modellen og dens strategiske potentiale blive gennemgået, hvorefter der arbejdes med udvikling af virksomhedens eget canvas.

Princippet er, at der udarbejdes 2 forskellige modeller: En ”As is”, hvor virksomhedens øjeblikkelige status beskrives, efterfulgt af en ”what if” model, hvor en vision, et behov eller en mulighed indarbejdes i modellen.

I workshoppen vil man således sparre med hinanden om afdækning af virksomhedens potentielle udviklingsmuligheder inden for de valgte præmisser. Canvasmodellen bruges til dialog og som registrering af de fremkomne resultater. V. Jørgen Rasmussen, Arkitektskolen Aarhus

Program for dagen:

Kl. 09.30-10.00: Velkommen / Pit Stop/ kaffe

Kl.10.00-12.30: Workshop 1: Online v./ Kristian Krämer, Alexandra Instituttet

Kl.12.30-13.00: Frokost

Kl.13.00-15.30: Workshop 2: Osterwalders Business v. Jørgen Rasmussen, Arkitektskolen Aarhus

Kl.15.30-16.00: Opfølgning & afrunding

Hvornår: 9.oktober 2012 fra kl. 9.30-16.00

Hvor: Alexandra Instituttet, Åbogade 34, 8200 Århus, lokale ADA 333, 3.sal

Pris: Det er gratis at deltage

Tilmelding: Da der er et begrænset antal pladser er tilmelding. Tilmelding skal ske til joan@innonetlifestyle.com onsdag d.3.oktober. maks. 3 deltagere fra hver virksomhed.