Det går godt for webshoppen Asos. Netbutikken rapporterer en tilvækst på 31 pct. for årets fjerde kvartal og det er især de internationale markeder, der står for den store vækst. Det skriver Habit.se.

Væksten betyder en total omsætning på 145,2 mio. britiske pund. Den store vækst på de internationale markeder betyder, at de udgør 65 pct. af omsætningen.

Salget i USA steg med 65 pct. mens EU havde en vækst på 22 pct. og resten af verden står med en vækst på 53 pct. Asos havde – ifølge dem selv – fem mio. aktive kunder ved udgangen af august. Det er en stigning på 35 pct.

Kilde: Habit.se.