Breaking: Cph Kids rykker messe til juni
Børnemodemessen Cph Kids tager nu ”tiden i egen hånd”, som det hedder i en pressemeddelelse, og rykker messen ud af modeugen. Det sker med effekt fra juni 2013.Børnemodemessen Cph Kids tager nu ”tiden i egen hånd”, som det hedder i en pressemeddelelse, og rykker messen ud af modeugen. Det sker med effekt fra juni 2013.
Beslutningen er taget for at skabe en endnu mere effektiv og tidssvarende mode- og handelsplatform for børnemoden, som det lyder.
Med den nye placering ligger Cph Kids sig blandt de andre europæiske børnemodemesse som Bubble, Pitti Bimbo, Playtime og Kleine Fabriek – og samtidig navigerer man udenom ferisæsonen i Europa.
“Vi afholdte i sidste uge møde med udstillerne og initiativet fik stor opbakning. Vi begrunder blandt andet fremrykningen med, at dette ‘first move’ også vil styrke børnemodens overordnede positionering og bevågenhed. Den danske børnemode træder dermed ud af voksenmodens skygge, og følger således den europæiske tendens indenfor børnemode,” siger Sandra Stenderup, direktør for Cph Kids, i en pressemeddelelse.
Allerede under modeugen luftede messedirektøren muligheden for at flytte messen overfor FashionForum.dk – det kan du læse mere mere om lige her.
Tiltrække større publikum
Den nye tid skal tiltrække et større nordisk og internationalt publikum af både udstillere, indkøbere og presse og skal være med til at understrege messens ønske om at være en særegen platform.
“CPH kids formulerede, allerede ved sin grundlæggelse i 2009, et løfte om at skabe en åben, dialogbaseret og banebrydende børnemodeplatform. Et løfte vi har tænkt os at holde – og dette nye tiltag er blot et af flere. Næste naturlige skridt er samling af børnemodeplatformen i København under ledelse af CPH kids,” siger Sandra Stenderup.
Til vinter er messedatoerne stadig de samme (31. januar – 2.februar 2013) mens det til sommer altså hedder 23.-25. juni 2013.