Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Økonomi, Udland

Eksportchef: Dansk mode skal med på Kina-holdet

Der er ingen grund til ikke at hoppe med på Kina-bølgen, mener eksportchef i Dansk Mode & Textil.
Der er ingen grund til ikke at hoppe med på Kina-bølgen, mener eksportchef i Dansk Mode & Textil.

Skal dine kollektioner tilpasses den kinesiske forbruger? Hvad er tendensen lige nu, og hvad foretrækker forbrugerne i forhold til farvevalg, materialer etc.? Hvordan bør du markedsføre dit brand i Kina? Spørgsmålene er mange, når det handler om ekspansion til Riget I Midten. Men det skal ikke stoppe dg, mener Michael Hillmose, eksportchef i Dansk Mode & Textil.

”Flere andre europæiske lande har allerede etableret eksport til Kinas stærkt voksende middelklasse. Den danske modebranche kan godt være med på det hold. Kinas middelklasse på et par hundrede millioner mennesker, primært unge, som fortsat er ved at finde deres egen stil. Det er en stor mulighed for alle danske brands,” siger Michael Hillmose fra Dansk Mode & Textil, der står bag et storstilet seminar om netop danske virksomheders muligheder i Kina.

”Dansk Mode & Textil vil gerne støtte op om de mange gode initiativer som myndigheder, messer og ikke mindst mange af modebranchens ildsjæle har igangsat”.

Det kinesiske marked er som bekendt i kraftig vækst, og potentialet er stort for danske modevirksomheder. Men for at kunne designe, sælge og markedsføre designprodukter i Kina er det ikke desto mindre nødvendigt at forstå markedet og den kinesiske forbruger, understreger Michael Hillmose.

De udfordringer kan du få hjælp til på seminaret ”Designing for Asia”, som kan give din virksomhed et vigtigt indblik i, hvordan man designer til denne store og komplekse målgruppe. Her kan du høre mere om, hvordan du tilpasser dine produkter til det kinesiske marked – og den kinesiske forbruger. Videre holder designer Riuyue Liu oplæg.

Riuyue Liu er uddannet modedesigner fra Tsinghua University, et af Kinas mest pre- stigefyldte universiteter, og er nu bosat i London. Han har tidligere arbejdet sammen med Kopenhagen Fur under Copenhagen Fashion Week i 2011. Her blev hans design beskrevet som “mødet mellem Øst og Vest ved at mikse maskuline og feminine referencer i en flamboyant kollektion med rødder i 1960’ernes britiske ”Peacock Revolution”.

Designing for Asia

Hvornår: 20. september 2012

Hvor: Dansk Mode & Textil, Birk Centerpark 38, Herning

Pris: 2000 kr. pr. deltager

Tilmelding: Senest den 7. september til Michael Hillmose: mhi@dmogt.dk