Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Hvilke nye markeder overvejer du?

Eksportrådets modesektorrådgivere giver gratis råd under Copenhagen Fashion Week.
Eksportrådets modesektorrådgivere giver gratis råd under Copenhagen Fashion Week.

Har du planer om i fremtiden at ekspandere til Rusland, Dubai, Kina – eller et helt fjerde marked?

Så er det værd at bemærke, at Eksportrådet i forbindelse med Copenhagen Fashion Week har inviteret modesektorrådgivere fra Seoul, Taipei, Tokyo, Moskva, New York, Toronto, Shanghai, Beijing, Istanbul, Warszawa, Dubai, Milano, London, Stockholm, Hamborg og Den Haag til København.

Eksportrådet tilbyder, at en rådgiver – ganske gratis – kigger forbi din stand under modeugen. Rådgiverne kan blandt andet hjælpe med at lokalisere agenter og distributører på nye markeder, arrangere eksportfremstød, events og PR. Og så kender de lokale sektorrådgivre selvfølgelig markederne

”Det fungerer ved at man klikker sig ind på Eksportrådets hjemmeside og vælger det eller de markeder, som man er interesseret i at høre mere om. De bliver så efterfølgende kontaktet af de respektiver markeder, såpder kan laves en aftale under modeugen. Målet er at man kan høre mere om nye mulige eksportmarkeder ind imellem aftaler, ordrer og shows,” forklarer Klaus I. Hell, der er global teamleder for design og mode i Eksportrådet.

Du kan tilmelde din virksomhed lige her.

Udfyld tilmeldingsformularen via dette link, og du vil i nærmeste fremtid blive kontaktet af det eller de markeder, som du gerne vil vide mere om.

Følgende markeder er repræsenteret denne gang; Sverige, Polen, Tyskland, Benelux, UK, Italien, Tyrkiet, Mellemøsten, USA, Canada, Japan, Rusland, Taiwan, Sydkorea og Kina.