Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Navne

CIFF Kids giver plads til nye talenter

CIFF Kids, børnetøjsmessen i Bella Center, opruster til august med det nye område New Talent. Her får nye, mindre brands mulighed for at udstille og inspirere – vel at mærke til en billigere penge.

“Vi ønsker at støtte de mindre brands, der ikke har samme budgetter som de mere etablerede spillere. Det er vigtigt fortsat at støtte vækstlaget og innovere,” siger Bettina Randazzo, der er udstillingschef for CIFF Kids, til FashionForum.dk, og hun fortsætter:

”Vi glæder os meget til at hjælpe dette område med at vokse sig endnu stærkere i fremtiden.”

Foruden det nye områder, der tilgodeser unge og relativt uprøvede børnetøjsmærker, har også en række tunge spillere på den internationale kids wear-arene tilsluttet sig sommerens messe i Bella Center. Således kan CIFF Kids for første gang byde blandt andre Guess, Jean Bourget og Garcia Jeans velkommen.

”Flere mærker, der tidligere har holdt til i egne showrooms bakker denne gang op om messerne,” forklarer Bettina Randazzo. Hun peger på, at CIFFs nye visuelle identitet er en del af forklaringen på den nye interesse, og hun glæder sig afslutningsvis over udviklingen:

”Det styrker branchen, at dem der tidligere har holdt sig i egne showrooms nu bakker op om messen. Det er det rigtige sted at være.”

CIFF Kids finder sted i Bella Center i fire dage fra den 9.-12. august.
Du kan allerede nu registrere din deltagelse på CIFFs hjemmeside. 

Foto: CIFF Kids