Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

H&M satser på sportstøj under OL

H&M åbner i forbindelse med OL i London to pop-up sportsbutikker i den britiske hovedstad.
H&M åbner i forbindelse med OL i London to pop-up sportsbutikker i den britiske hovedstad.

H&M åbner to pop-up sportsbutikker i London i starten af juli måned. Åbningen af butikkerne sker i forbindelse med afholdelsen af OL i den britiske hovedstad fra d. 27. juli-12. august. Det skriver Just-style.com.

Begge butikker vil være åbne i 10 uger under Olympiaden og vil sælge kvinde-, herre- og børnesportstøj. Den ene af butikkerne ligger ved Covent Garden og åbner d. 6. juli, mens butikken ved Westfield Stratford City slår dørene op d. 7. juli.
Sportskollektionen indeholder blandt andet BH’er uden søm, leggings og yoga-udstyr. Tøjet er designet i et åndbart, hurtigttørrende materiale.

”Vi er meget glade for at åbne Storbritanniens første pop-up butik i Covent Garden og konceptbutikken i Westfield Stratford. Det er en god overraskelse for vores kunder og et nyt twist på H&M’s koncept med mode og kvalitet til den bedste pris,” lyder det fra Magnus Olsson, landemanager for Storbritannien og Irland.

Kilde: Just-style.com
Billeder: H&M