Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Louis Vuitton satser stærkere på København

Hjørnet af Østergade og Ny Østergade på Strøget i København har i en del år været synonym med luksus af god kvalitet. Her har Louis Vuitton i en årrække haft butik - men nu flytter butikken og udvider kraftigt.
Hjørnet af Østergade og Ny Østergade på Strøget i København har i en del år været synonym med luksus af god kvalitet. Her har Louis Vuitton i en årrække haft butik - men nu flytter butikken og udvider kraftigt.

Hjørnet af Østergade og Ny Østergade på Strøget i København har i en del år været synonym med luksus af god kvalitet. Her har Louis Vuitton huseret og tiltrukket taskeglade forbrugere med penge på kreditkortet. Og dem er der faktisk ret mange af. Så mange, at Berlingskes MS i søndags kunne fortælle, at Louis Vuitton-butikken flytter til større  og bedre lokaler.

Placeret på Amagertorv, i smørhullet mellem Georg Jensen og Royal Copenhagen, er det en langt mere synlig butik end tidligere.

Og flytningen er et ganske godt symptom på den store vækst, luksusmodehuset har oplevet de seneste år.

”Naturligvis har vi også mærket krisen, men vores kunder har altid købt vores tasker på grund af kvaliteten. Vi oplever ofte, at kunder køber deres egen første taske, efter at de har arvet en. Det går op for dem, at taskerne er et godt håndværk, så de tasker, som de selv køber, kan andre arve,” siger Roberto Eggs, præsident for Louis Vuitton i Nordeuropa, til MS og fortsætter:

”Vi sælger måske ikke så mange ting helt så let længere, og det er blevet vigtigere indgående at udbrede budskabet om det håndværk, vi altid har været anerkendt for. Det er det, der er vores kerne og det, vi kan. Det vil der altid være kunder til.”

Den kunstneriske dimension
Den nye butik får samme koncept som tidligere, hvilket betyder, at det stadig ikke bliver muligt at købe det Marc Jacobs-designede tøj. Til gengæld udvides sortimentet af både tasker og accessories, ligesom den nye butik i højere grad kommer til at afspejle Louis Vuittons kunstneriske dimension.

Og spørger man Michael Vinding, er det ikke helt dumt. Han oplyser nemlig, at de største bestsellere herhjemme er taskerne med navnene Keepall 55 m/ Banduoliere, Pegase 55, Noé Monogram og Artsy Monogram Empreinte.
[[addon]]

”Værd at bemærke er den primære grund til flytningen, at vi ønskede at kunne præsentere Louis Vuitton-universet meget bredere og bedre. Samt at vise vore kunder mere af alt det som Louis Vuitton er passionerede omkring som f.eks kunst,” lyder det fra Michael Vinding, store manager i Louis Vuitton, til FashionForum.dk.

Mange danske kunder
Man skulle måske tro, at langt størstedelen af de indkøbene i Louis Vuittons danske afdeling sker med udenlandske kreditkort. Men sådan forholder det sig faktisk ikke, siger store manageren, der ydermere forventer dansk vækst.

”Set over et helt år har vi 70 pct. lokale kunder og 30 pct. turister. I sommerperioden bliver forholdet dog næsten 50/50. Vi forventer fremgang i salget,” siger han og fortæller videre at den nye butik får 300 m2 at fremvise luksus på – mod den gamle butiks 159 m2.

Den nye butik åbner ultimo oktober.
 
Billeder: Louis Vuitton SS12 og to af de mest populære tasker; Keepall 55 m/ Banduoliere, Pegase 55