Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Modeindustrien skal lede vejen til bæredygtighed

Jonas Eder Hansen, udviklingsdirektør i NICE, overrækker modebranchens CSR-anbefalinger til regeringen og EU-formandskabet repræsenteret af Connie Hedegaard og erhvervs- og vækstminister Ole Sohn.
Jonas Eder Hansen, udviklingsdirektør i NICE, overrækker modebranchens CSR-anbefalinger til regeringen og EU-formandskabet repræsenteret af Connie Hedegaard og erhvervs- og vækstminister Ole Sohn.

”Hjælp os med at gøre det bæredygtige valg synligt – I har magten til at gøre visse adfærds- og forbrugsmønstre mere fashionable.

Dette var essensen af klimakommissær Connie Hedegaards opfordring til modebranchen ved Copenhagen Fashion Summit 2012, der foregik i Operaen i København torsdag. 

Anbefalingerne blev overrakt

Kulminationen for topmødet var netop, da Jonas Eder Hansen, udviklingsdirektør i NICE, overrakte modebranchens anbefalinger til regeringen og EU-formandskabet repræsenteret af Connie Hedegaard og erhvervs- og vækstminister Ole Sohn.

Anbefalingerne der er blevet døbt ”The Nice Consumer, Framework For Achieving Sustainable Fashion Consumption Through Collaboration,” skal sætte fokus på forbrugerens rolle i den bæredygtige fremtid, og det er her regeringen skal spille en rolle.

”Hvorfor kan vi ikke lære at det er farligt at konsumere på den måde vi gør i dag,” indledte administrerende direktør hos BSR Europe Peder Michael Pruzan-Jørgensen i en af dagens afsluttende taler.

Han forklarer derpå, at det ikke handler om at pege fingre, men simpelthen om at finde løsninger for forbrugeren.

”Det handler ikke om at placere ansvaret på forbrugerne, men om at få dem til at træffe de rigtige bæredygtige valg,” forklarer han, og påpeger samtidig, at politikkerne bør have mere fokus på dette.    

”Alle berørte i industrien skal arbejde sammen og tage ansvar, samtidig med at regeringen muliggør disse forandringer,” forklarer han.

En forenet branche

Ifølge Connie Hedegaard er det dog ikke alene regeringens opgave. Der skal derimod arbejdes sammen om en grønnere fremtid for mode.

”Vi spiller en afgørende rolle på det politiske niveau, men der skal også tages foranstaltninger i industrien,” forklarer Connie Hedegaard i sin efterfølgende officielle præsentation af rammerne for det danske EU-formandskab.

Og den forudsætning er der bred enighed om på tværs af både konservative og socialistiske kolonner:

”Topmødet illustrerer en ny æra for mode- og tekstilindustrien og det er vigtigt at vi lægger alle kræfter i dette,” erklærer Ole Sohn i sin præsentation, og fortsætter

Stigende efterspørgsel på bæredygtighed

”Bæredygtighed er ikke mindst et vigtigt parameter i den foregående økonomiske krise, det vil nemlig kunne skabe flere jobs, idet jeg tror, efterspørgslen på bæredygtige produkter vil stige,” foreslår Ole Sohn.

Og det er ganske vidst at efterspørgslen vil stige på den ene eller den anden måde, men er det udelukkende en god ting spørger Connie Hedegaard:

”Er mere altid bedre? Hvor meget mere har vi brug for – ville det ikke være bedre med færre ting af højere kvalitet. Hvorfor er nok aldrig nok,” spørger hun publikum.

”I kan vise at bæredygtighed er fremtidens mode,” afslutter klimakommissæren topmødet og ordene hænger rungende fast i salen og bevidstheden, mens de deltagende betænksomt forlader koncertsalen i Operahuset på Holmen.